Pipe Making For The Rank Amateur

Pipe Making For The Rank Amateur er et essay skrevet af Robert Everett om amatørpiberfremstilling. Teksten forfægter den påstand, at en entusiast uden industrielt maskineri på sin bænk kan frembringe en færdig pibe af en briar-blok, og underbygger dette med udgangspunkt i forfatterens egen værkstedspraksis.

Bulletinen, Hvor Det Blev Udgivet

Essayet blev udgivet i en foreningsbulletin. Ifølge tekstens eget kolofon hed bulletinen dengang Ohio Pipe Club Journal, og udgivelsen fortsætter i dag under navnet The Pipe Collector; foreningens egen historik angiver også, at bulletinens navn er blevet ændret flere gange gennem årene. Foreningen blev grundlagt i 1993 af Phil Bradford og Regis McCafferty under navnet Ohio Pipe Collectors og skiftede i marts 1997 navn til North American Society of Pipe Collectors (NASPC), da medlemmerne var spredt over 28 delstater og Canada; hovedsædet ligger i Columbus, Ohio. Bulletinen, der oprindeligt udkom to gange om året, udgives i dag hveranden måned og blev i mange år redigeret af Bill Unger fra slutningen af 1994. Ifølge optegnelserne blev essayet skrevet, efter at Unger opfordrede forfatteren til at forberede en tekst rettet mod medlemmerne. Everett angiver, at han i vid udstrækning lærte sine metoder fra håndbogen Pimo's Guide to Pipe Crafting at Home.

Valg af Blok og Mundstykke

Det, der adskiller teksten, er, at den i valget af råmateriale afviger fra den etablerede anbefaling. Begyndere anbefales normalt de rektangulært skårne emneblokke (ebauchon), der udskæres fra rodknoldens indre. Everett tager derimod stilling for plateaux-blokke, der udskæres fra knoldens yderste lag, og som bevarer den naturlige, barkbeklædte overflade; hans kriterium er det udseende, som åringsmønstret og den barkbeklædte top giver den færdige pibe. Forskellen mellem de to blok-typer behandles i artiklen om briar.

Hvad angår mundstykket, sammenfatter teksten forskellen mellem hærdet gummi (vulkanit; også kaldet ebonit) og akryl. Blandt akrylens handelsnavne nævnes DuPonts Lucite, Imperial Chemical Industries' Perspex og Röhm & Haas' Plexiglas. Da udskæring af et mundstykke fra råmateriale i stangform kræver drejebænk eller borelære, rådes begynderen til at arbejde med færdigpressede vulkanit-emner. En sammenligning af materialerne findes i artiklen om mundstykkematerialer.

Værktøj og Finish

Den mindsteudrustning, som teksten opridser, består af en skruestik, en vinkelmåler, en lille sav, forskellige file, sandpapir i stigende kornstørrelser og en elektrisk håndboremaskine med udskiftelige bor; alt derudover regnes for et tilbehør, der letter arbejdet, men ikke er nødvendigt. Det beskrives, hvordan overskydende træ først fjernes med sav, hvorefter den finere formgivning fortsættes med fil eller et slibeværktøj med fleksibel aksel.

Finishen fylder mere i teksten end selve formgivningen. Slibningen skrider gradvist frem fra korn 100 til korn 600; efter hver omgang anbefales det at tørre hovedet af med sprit, både for at fjerne støv og for at gøre de fejl og ridser, som støvet skjuler, synlige. Til farvning bruges spritbaserede farver, og som sidste lag beskrives ren karnaubavoks. Da karnauba regnes for en af de hårdeste naturlige vokstyper, påføres den ikke i hånden; den lægges på en roterende filtskive og overføres derfra til piben.

Bøjning af vulkanit-mundstykket under hjemlige forhold behandles i et separat afsnit. I den beskrevne metode graves stykket, med en piberenser ført igennem, ned i salt i en ovnfast beholder, opvarmes til det bliver blødt, bøjes mens det holdes med en klud, og holdes fast i hånden, indtil det er afkølet. Kilderne er ikke enige om ovntemperaturen; de angivne værdier ligger mellem cirka 90 og 135 °C.

Tekstens Begrænsninger

De piber, Everett fremstiller, er overvejende freehand-piber med plateaux-top; teksten nævner som eksempel arbejder fra den danske skole. Skriftet opstiller ikke nogen produktionsstandard: det gengiver blot den vej, én amatør har fulgt, angiver ingen mål eller tolerancer og dækker ikke trinnene i seriefremstilling. Herfor kan man se artiklen hvordan en pibe fremstilles.