Arlington

Arlington, fulde navn Arlington Briar Pipes Corporation, er et amerikansk pibefabrikat grundlagt i 1919 i bydelen Brooklyn i New York. Navnet forbliver ofte i baggrunden i pibehistorien, fordi det sjældent optræder på de piber, virksomheden fremstillede: selskabets egentlige forretning var ikke at sælge sit eget mærke, men at udføre ordrer for andre firmaer. Ifølge kilderne arbejdede værkstedet i næsten tres år på samme Brooklyn-adresse.

Arbejdsmåde som underleverandørværksted

Arlingtons arbejdsform er et typisk eksempel på en model, der var udbredt i det tyvende århundredes amerikanske pibeindustri. Fabrikken bearbejdede briar-klodser og færdiggjorde piben, men produktet kom på markedet med stemplet fra den tobaksforretning eller det mærke, der havde afgivet ordren. Derfor cirkulerer størstedelen af de piber, selskabet fremstillede, i dag under andre navne.

Blandt de mærkenavne, selskabet brugte til sig selv, tælles ud over Arlington også Briarlee, Firethorn, Kimberly, Krona og Olde London; snesevis af andre navne kom til over tid. Trods denne mangfoldighed af navne er Arlington ifølge registrene det eneste navn, der blev søgt registreret som varemærke: ansøgningen, indgivet i 1962, blev efter sigende afgjort i 1964. De fleste af de øvrige navne synes udelukkende at være blevet brugt som stempel uden behov for registrering.

Kendte forretningsforbindelser

Ifølge kilderne drejede værkstedet i 1950'erne piber for New Yorks etablerede tobaksforretning Wilke; at Wilke-stemplede piber i forskellige perioder kom fra forskellige producenter, viser, hvor vedvarende sådanne aftaler var. Det er også udbredt i miljøet, at en del af Jobey-piberne stammer fra Arlington, men hvilke år dette gjaldt, er ikke dokumenteret. Da de fleste af disse forbindelser var kontraktbaserede, har de ikke efterladt skriftlige spor; en stor del af oplysningerne bygger på samleres observationer.

Ledelse og lukning

Den eneste samlede oversigt, vi har over, hvem der drev selskabet, er José Manuel Lopes' mærkesammenstilling fra 2005. I denne sammenstilling forbindes navnet Ludwig Rosenberger med genopretningsperioden i 1940'erne, mens den sidste fase, hvor produktionen fortsatte, forbindes med 1970'erne; Jack Uhle nævnes også blandt navnene med tilknytning til selskabet. Det angives i samme kilde, at Rosenbergers søn, Mel Rosenberger, senere grundlagde sit eget mærke under navnet DiMonte. Ingen af disse navne er blevet sammenlignet med et uafhængigt registerbelæg; da de bygger på én kilde, bør de læses med forbehold. Det fremgår også af kilderne, at en af selskabets medarbejdere, Jack Kaye, i 1967 opnåede et designpatent uden relation til piber.

De samme kilder siger, at Arlington Briar Pipes Corporation blev anset for inaktiv og slettet af New York-delstatens selskabsregister ved udgangen af 1978. I dag ses Arlington-stemplede piber kun sjældent på andenhåndsmarkedet; de eksemplarer, restauratører beskæftiger sig med, er for det meste store, tykvæggede modeller, hvoraf en del er Rhodesian-former med rillet overfladebehandling. Den tandede metaldel (tenon) brugt til mundstykkeforbindelsen er også en ofte omtalt detalje ved disse piber. Selve stemplet giver ofte alene ikke en tilstrækkelig identitet; da piber, der sandsynligvis stammer fra det samme værksted, kan optræde under seks-syv forskellige navne, bør Arlington fra et samlerperspektiv opfattes ikke som ét enkelt mærke, men som en produktionsadresse.