Artebano

Artebano er navnet på et lille pibeværksted, der i mange år arbejdede i Bolognas historiske centrum, samt de piber, dette værksted fremstillede. Mens de fleste kendte navne inden for italiensk pibemageri voksede via eksport, forblev Artebano på byniveau; produktionen oversteg aldrig pibeeryerne i Bologna og de nærmeste omgivelser. Mærket forblev derfor et navn, som en snæver kreds kendte, i stedet for at opnå et landsdækkende ry.

Navnets oprindelse og ejerskifter

Hvorfra værkstedets navn kommer, er ikke fastslået i kilderne. Ifølge én fortælling er "Artebano" ikke efterladt af dem, der senere overtog butikken, men af en tidligere ejer. I italienske kilder nævnes det samme ord derimod som navnet på faren til den bolognesiske pibemager Alberto Bonfiglioli: det sted, hvor Bonfiglioli i 1974 lærte pibemageri, omtales som hans far Artebanos værksted i Bologna. Bonfiglioli gik over til produktion under sit eget efternavn efter farens død i 1978. Begge fortællinger fører til samme punkt: Artebano er ikke et mærke, grundlagt og videreført af en enkelt mester, men en værkstedsidentitet, der har levet videre ved at skifte ejer i Bologna.

Værkstedets sidste periode forbindes med Franco Maccaferris navn. Maccaferri producerede her håndformede piber og lukkede sin butik omkring 2005-2006 af helbredsårsager; ifølge optegnelserne mistede han livet i sommeren 2008. Da dødsåret kun bygger på én kilde, angives det ikke her som endeligt.

Produktion og stempling

Værkstedets mest fremtrædende arbejder var freehand-piber, hvor blok-briar blev formet uden at følge en færdig skabelon. Ved siden af dette beskæftigede værkstedet sig også med fremstilling af klassiske former og reparation af alle slags piber; det havde altså ikke en ordning bygget op om ét produkt, men om en kvarterbutiks dagligdags arbejde.

Freehand er en tilgang, hvor briarkubbens åreretning og struktur følges, og hvor formen frit udskæres, så ingen to eksemplarer bliver ens; for små værksteder er det både vejen til at få det højeste udbytte af kubben og til at opbygge et signaturformsprog. At størstedelen af de piber, Artebano producerede, fandt købere i samme by, stemmer overens med denne tilgang: produktionen blev formet ikke efter et fjernt markeds forventning, men efter ønskerne fra en kundekreds, der kendte mesteren.

Stemplingsordningen er enkel: på skaftet stemples Artebano med små bogstaver, på undersiden af skaftet Hand Made, og derunder Italy. På et kendt eksemplar er der indgraveret hver sin dato på de to sider af den guldring, der adskiller mundstykke og hoved; selvom dette antages at være et jubilæumsmærke, kan det, disse datoer mindede om, ikke bekræftes af uafhængige optegnelser.

Et lokalt mødested

Artebanos plads i Bolognas pibemiljø måles ikke kun ud fra de piber, det producerede. Værkstedet fungerede samtidig som et samtalested, hvor pibefolk mødtes en dag om ugen, om lørdagen; da butikken lukkede, opløstes også dette fællesskab. Sådanne kredse, dannet omkring et lille værksted, er en gennemgående forekomst i løbet af den italienske håndlavede pibes korte historie. I den forstand regnes Artebano for et typisk eksempel på den byniveau-baserede værkstedstradition frem for de udadvendte produktionscentre.