Ascorti

Ascorti er et pibeværksted grundlagt i byen Cucciago i provinsen Como i det nordlige Italien. Mærkets navn stammer fra Roberto Ascorti, der kun var 22 år, da han i 1980 begyndte produktion under sit eget navn. Ascorti regnes for en direkte arving til den værkstedstradition, der er koncentreret omkring Como, og som er formet i kølvandet på Castello og Caminetto.

Familie og oprindelse

Familiens forbindelse til piben begynder en generation før Roberto. Hans far Giuseppe Ascorti -- kendt i miljøet som "Peppino" -- kom i 1959 ind hos Castello-værkstedet i Cantù, forlod det ni år senere og grundlagde i 1968 Caminetto. Dengang var Roberto ti år gammel, og piben blev et emne, der blev talt om derhjemme. Mens han gik på kunstskole, var han også involveret i arbejdet på værkstedet; i 1980, som 22-årig, besluttede han at gøre dette til sin eneste beskæftigelse. Da der ikke var plads til ham i faderens værksted, begyndte han produktionen direkte under sit eget efternavn. I den lille tidlige stab indgik også hans bror Pierangelo samt Silvana, dengang hans forlovede og senere hans hustru. Roberto mistede først sin far og siden sin bror i ung alder; han holdt værkstedet i gang sammen med Silvana.

De to mærkers veje krydsedes igen senere. Caminetto blev rystet, da partneren Luigi Radice trak sig i slutningen af 1970'erne, og produktionen stoppede i 1986. Ifølge optegnelserne gik en del af den gamle stab over til Ascorti efter lukningen, og det unge mærke fandt sig i besiddelse af en færdighed, der var opbygget over årene. Navnet Caminetto blev efter en lang pause genoplivet i 2013 af Tommaso Ascorti, Peppinos barnebarn; i dag omtales de to mærker som to grene af samme familie.

Arbejdsmåden i værkstedet

Hos Ascorti bygger produktionen på princippet om, at hvert stykke følges enkeltvis ved arbejdsbænken. Til den grove formgivning bruges stadig de små maskiner, som Peppino Ascorti selv byggede i 1970'erne. Disse holdes ikke for at reducere det håndarbejde, der overlades til hånden, men for at hvert arbejdstrin kan udføres separat og kontrolleret.

Materialevalget er et af de emner, værkstedet lægger størst vægt på. De anvendte briar-kubber udvælges efter størrelse, vægt og fejl; efter den første tørring i det område, hvor roden er gravet op, forventes materialet ifølge værkstedets egen beskrivelse at hvile yderligere omkring to år. Efter at kammer og skaft er boret, gennemgår piben en lang, overvejende manuel proces; ifølge værkstedet selv gennemgår et stykke omkring halvfems trin, store som små, før det regnes for færdigt. Heller ikke mundstykkerne købes færdige udefra, men skæres i værkstedet ud fra plader af metakrylat (akryl).

La Silvana

Silvana Ascorti lærte briar-håndværket fra midten af 1970'erne som en del af Caminettos stab. Ifølge oplysninger gengivet på Pipedia skabte hun i 2008, efter mere end tredive års erfaring, sin egen serie under eget navn, "La Silvana". Serien tager udgangspunkt i den klassiske italienske linje og blev præsenteret i to grupper, en med glat lak og en med rustik overflade; den skiller sig fra hovedproduktionen ved sine farvede mundstykker og eget logo.