Aztekiske Keramikpiber (Aztec Ceramic)

Aztekiske keramikpiber er ikke navnet på ét bestemt værksted eller mærke, men fællesbetegnelsen for en pibetradition fremstillet af brændt ler i det centrale Mexico før den spanske erobring; i engelsksprogede kilder samles de ofte under overskriften Aztec Ceramic. De kendte eksemplarer dateres groft til perioden mellem det 14. og det 16. århundrede og viser, hvor forankret tobak var i hverdagslivet i den aztekiske (mexicanske) verden. Disse piber regnes for et håndgribeligt bevis på en rygekultur, der var modnet længe før Europas møde med regionen.

Tobak i den Aztekiske Verden

De nahuatlske ord, aztekerne brugte for tobak, er yetl og picietl; planten klassificeres i dag som Nicotiana rustica, en art med højt nikotinindhold. Bladene blev undertiden rullet i cylinderform og røget, undertiden knust og smuldret ned i en pibe. Ud over piben brugtes også rørrør kaldet acayetl; ordet opstår ved sammensætning af acatl, "rør", og yetl, der betegner tobak.

Tobak regnedes for en uadskillelig del af de aztekiske ceremonier. Ifølge kilder som Florentine Codex og Codex Mendoza var bundter af rygerør blandt de gaver, der blev brændt foran altrene; det fremgår også af de samme registreringer, at præsterne bar tobakspunge på ryggen. Tobak indgik i høst-, jagt-, fiskeri- og handelsceremonier og blev forbundet med guder som Xiuhtecuhtli og Yacatecuhtli. At planten i datidens lægekunst blev tillagt en række funktioner, fra hovedpine til træthed, er også kendt fra disse kilder; dette er datidens overbevisning, ikke nutidig medicins opfattelse.

Form, Materiale og Fund

Aztekiske piber er for det meste keramik, hvor kammer og skaft er formet i ét stykke; i den henseende er de mindre beslægtet med de lerpiber, der senere blev udbredt i Europa, og mere med Den Nye Verdens egen tradition for terrakotta- og stenpiber. Kamrene viser et bredt formrepertoire: ud over lige rør ses ofte dyrekroppe som ænder, papegøjer og krybdyr. Målene på de andeformede eksemplarer, der udstilles på Det Nationale Antropologiske Museum i Mexico City, angives i kilderne til cirka 9 × 19 centimeter. Det er blevet foreslået, at den dyreformede pibe blev brugt af præster tilknyttet den gud, der regnede pågældende dyr som sin åndelige tvilling (nahual); dette er ikke en fastlagt fortolkning.

Det rigeste fundmateriale kommer fra udgravningerne i Tlatelolco nord for Mexico City; ifølge kilderne tages det høje antal piber, der er fundet der, som tegn på, at rygning ikke var begrænset til en snæver elitekreds. Eksemplarer af denne type findes i dag ud over mexicanske museer også i europæiske og nordamerikanske samlinger.

Mayaforløber og Materielt Bevis

Det er kendt, at regionens tobakstradition strækker sig langt tilbage før aztekerne. På relieffet fra Korsgruppen i Palenque, indviet i 692, ses skikkelsen, som forskere kalder "Gud L", en af de fremtrædende guder i underverdenen, blæse røg fra en tyk tobaksrulle i hånden; om genstanden er en cigar eller en simpel pibe, diskuteres i litteraturen. På det materielle bevis-område blev en kemisk analyse offentliggjort i 2012 afgørende: i resterne fra en lille Maya-flaske, dateret til omkring år 700 og angivet at stamme fra Mirador-bassinet på grænsen mellem Guatemala og Mexico, blev der påvist nikotin. Hieroglyffen på karret læstes som "hans tobaks hus"; på den måde bekræftede et kars skrift og indhold hinanden for første gang.

Aztekiske keramikpiber er et af de synlige led i denne lange kæde. Sammen med den nordlige calumet-tradition repræsenterer de et indledende stadie i pibens verdenshistorie, som Europa slet ingen del havde i.