Block Pipes: Et Kortlivet Amerikansk Værksted Uden Drejebænk

Block Pipes er navnet på det lille pibeværksted, som amerikaneren Jonathan Block drev i sin egen garage i begyndelsen af 2000'erne. Mærket bygger hverken på en fabrik eller et institutionelt værksted; det eksisterede i nogle få år som navnet på et enmandsprojekt og ophørte stille i sommeren 2003. Ifølge kilderne lå den årlige produktion på omkring halvtreds stykker, en skala der gjorde det muligt, at samtlige trin i arbejdet kom fra samme hånd.

Værkstedets metode

Det grundlæggende valg, der adskilte værkstedet fra andre, var, at drejebænken slet ikke blev brugt. Da både hoved og mundstykke blev formet i hånden, fjernede selv billiard-lignende klassiske former sig fra maskinmålet, og linjerne fik et friere udtryk. Mundstykkerne blev skåret af cumberland- og ebonitstænger; blandt mundstykkematerialer er disse to det sædvanlige valg for enmandsværksteder. Det var et princip ikke at bruge fyldmasse i briar-hoveder: en blok med fejl blev enten udnyttet med en rustik overflade eller med en mørk farve. Det, der tog størstedelen af tiden, var håndslibningen; overfladerne blev bearbejdet ned til meget fine gradueringer. Med hensyn til størrelse regnes de fleste af piberne for mellemstore.

Overflader

Ud over den glatte (smooth) finish fandtes der tre separate teksturer. Den mildeste, kaldet "Hammered", mindede om hamret metal. "Coral" gav den samme teknik et dybere og mere uregelmæssigt resultat, mens "Asteroid" betegnede en tung rustikation udskåret i hånden. Denne trio kan betragtes som en enkelt værksteds egen anvendelse af den generelle sondring under overskriften overfladebehandlinger.

Stempel og grader

Ifølge kilderne fandtes der tre oplysninger samlet på hver pibe: et gradetal, et "B" i en rudeformet ramme, og et katalognummer. Katalognummerets første to cifre angav fremstillingsåret, mens de efterfølgende cifre viste, hvilket nummer pipen var i det pågældende år; på denne måde fungerede stemplet i sig selv som en dateringsnøgle.

Det fortælles, at anvendelsen af håndskårne mundstykker og et syvdelt gradesystem blev bekendtgjort den 1. januar 2003. De to laveste grader var forbeholdt piber med rustik overflade, mens de resterende fem gik til de glatte. Det afgørende for rækkefølgen var træets og åringens kvalitet; designets og rygekonstruktionens håndværk indgik også i vurderingen. Kriteriet for den øverste grad forblev, efter fabrikantens egne ord, stort set subjektivt, og det blev regnet for en undtagelse, at der overhovedet kom en pibe ud i denne grad.

Lukning

Den sidst kendte bekendtgørelse om værkstedet er dateret maj 2003 og angår deltagelse i New York-pibemessen i Newark. Samme sommer holdt Block op med at fremstille piber; begrundelsen er ikke registreret. Dette navn er i dag mere kendt i den elektroniske musikverden end i pibemiljøet: Blocks første album, udgivet under navnet "Synthetic Block", kom i 1998, og hans senere indspilninger er udkommet på uafhængige pladeselskaber. Værkstedets lukning er, som det ofte ses i den amerikanske håndlavede pibescene, et eksempel på den korte levetid, der kendetegner enmandsprojekter uden institutionel kontinuitet.