Briarlab

Briarlab er et kortlivet partnerskab i USA, der forsøgte at samle uafhængigt arbejdende pibemagere i ét fælles produktionslokale. Initiativet, som Michael Lindner og Nate King var frontfigurer for, var aktivt i Indianapolis, hovedstaden i delstaten Indiana, og lukkede ifølge kilderne i februar 2017. Det huskes mere for den arbejdsmodel, det afprøvede, end for de piber, det producerede.

Grundtanken

Udgangspunktet for initiativet var den mest krævende side af håndlavet pibeproduktion: en mester, der arbejder alene, er tvunget til selv at finansiere hele udstyret — drejebænk, fræser, sandblæsningskabine og støvudsugning. Briarlab opstod ud fra tanken om at dele denne investering og oprette en fælles bænk, alle kunne få adgang til. Ifølge kilderne blev værkstedet oprettet i sommeren 2015; Michael Lindner, der arbejdede i Michigan, og Nate King, bosat i Indianapolis, slog kræfterne sammen på det tidspunkt. Det fortælles, at også Sarah Steele var med i initiativet og stod for salg og markedsføring uden for selve produktionen; der findes ikke nogen uafhængig kilde, der dokumenterer denne opgavefordeling.

Ifølge de oplysninger, der er givet videre, rådede værkstedet over et areal på næsten to hundrede kvadratmeter og en for tiden rig maskinpark. Grundlæggerne tænkte ikke kun på sig selv med dette udstyr: planen omfattede at tilbyde nye pibemagere forskellige pakker med bænk, værktøj og erfaringsdeling, og endda at markedsføre deres produkter online og på messer. På den måde var Briarlab mere en infrastrukturtjeneste end et klassisk mærke.

Lukning og eftermæle

Modellen opnåede ikke den forventede økonomiske balance. Mens de faste udgifter til det fælles lokale forblev konstante, nåede hverken antallet af mestre, der brugte værkstedet, eller salgsvolumen op på et niveau, der kunne dække dem. En anden udfordring ved modellen med et fælles værksted var, at hver mester arbejdede efter sin egen rytme og kalender; at maskinerne skulle bruges på skift, indskrænkede den frihed, en enkeltpersonsbænk giver. Initiativet indstillede sin virksomhed i februar 2017. Efter lukningen fortsatte Nate King med at producere under eget navn; Michael Lindner trak sig ifølge kilderne kort efter ud af pibefremstillingen.

Briarlabs historie regnes for lærerig, når man vil forstå det gråzoneområde, der ligger mellem artisan-pibe og fabrikspibe. På den ene side findes enkeltmandsbænke, på den anden side strukturer som BriarWorks, der forener serieproduktion med håndarbejde. Briarlab forsøgte at placere sig mellem disse to, med ideen om et "delt værksted". At eksempler som Teipen Handmade Briar Pipes, som har arbejdet i samme miljø i årevis, fortsat forbliver uafhængige, viser, at pibemagermiljøet i Indiana fortsat foretrækker personlige værksteder frem for en fælles bænk.

Vurdering

Piber med Briarlab-stemplet er få i tal, og initiativet levede ikke længe nok til at efterlade en stilskole. Til gengæld huskes det som et af de tydelige eksempler på det institutionaliseringsforsøg, man så i det amerikanske håndlavede pibemiljø i 2010'erne. I miljøet er den udbredte opfattelse, at mestre har gavn af at dele viden og udstyr, men at det viser sig sværere end forventet at omdanne denne deling til en varig kommerciel struktur.