Craig

Craig er navnet på piberne fra det lille værksted, som William D. Craig drev i Hurffville i Gloucester County, staten New Jersey, USA. Craigs signatur afspejler mere en enkeltmandsbutiks direkte arbejde med kunden end en prangende brandidentitet: piberne både sælges og repareres, og de fleste formes efter bestilling.

Fra kemikerens arbejdsbord til pibebordet

Før Craig gik i gang med at lave piber, arbejdede han som kemioperatør på Hercules Powder-anlægget i Gibbstown. Da han ønskede at komme væk fra skifteholdsarbejdet, lærte han håndværket af William Rodenbeck, en ældre mester fra Camden; ifølge kilderne var Rodenbeck dengang halvfems år gammel. Tidspunktet for dette skifte er ikke fastslået af uafhængige dokumenter: ud fra en avisartikel fra 1973, der nævner "for tretten år siden", sættes det til omkring 1960. Selve overleveringen er et velkendt mønster i amerikansk pibefremstilling; efterhånden som fabriksproduktionen bredte sig, blev viden bragt videre fra mester til mester.

Ifølge samme artikels udtryk "for otte år siden" omdannede Craig sin garage til to biler til et værksted midt i 1960'erne; han tilføjede en murstensbygget butiksdel til sit enetages træhus og kaldte stedet Fireside Pipe Shop. Butikken solgte både hans egne piber af briar og tog imod reparationsarbejde.

Materiale og arbejdsrutine

Et af værkstedets kendetegn var materialevalget: Craig købte kun rodtræ fra Grækenland og ingen andre kilder. Han kendte også forarbejdningen dér; rodklumperne blev skåret i blokke, kogt i vand for at fjerne harpiksen og tørret inden afsendelse. Denne detalje regnes for et konkret vidnesbyrd om, hvordan briar nåede fra Middelhavet til Amerika i 1970'erne.

Arbejdsrutinen var samlet. Han førte femten til tyve piber videre ad gangen, men blev ofte afbrudt af reparationsbestillinger, der kom imellem. Han reducerede fremstillingsprocessen til et fåtal grundlæggende trin som boring, slibning og bejdsning og fandt de opskrifter med hundredvis af trin, som nogle beretninger fremhæver, overdrevne. De formstykker, han lavede efter bestilling, og som forblev unikke, betragtede han efter eget udsagn som en særskilt gruppe; blandt dem nævnes en skål udskåret som en kindtand til tandlæger. Sådanne figurative arbejder er det, der adskiller værkstedet fra den formbundne fabriksproduktion og bringer det nærmere freehand-tankegangen.

Anerkendelse og status i dag

Craig-piber ses i dag mest i brugtsalg og dukker jævnligt op i registre over estate-piber. Stemplet under skålen er som regel en håndskrevet påskrift "Craig"; ved siden af findes undertiden en kort formkode (for eksempel "S" eller "D 2").

Det vides ikke, hvornår værkstedet lukkede; der findes ingen optegnelse herom hverken i datidens presse eller i senere sammenstillinger. Craigs navn har alligevel bevaret sin plads på lister over nordamerikanske pibemagere som en producent fra Hurffville. Denne sidste generation af enmandsbutikker i 1970'erne er små, men konkrete eksempler på, hvordan håndværket holdt stand på et marked domineret af masseproduktion.