Design Berlin (db)

Design Berlin, i sin udbredte forkortelse db, er et af Tysklands få masseproducerende pibemærker. Selv om det har sit navn fra Berlin, ligger dets nuværende værksted i byen Schweina i Thüringen; med hensyn til produktionsvolumen regnes det for landets nummer to efter Vauen. Mærket er kendt for at have forladt sin tidlige billige, hverdagsagtige pibelinje til fordel for en identitet centreret om form og håndværk.

Grundlæggelse i efterkrigstidens Berlin

Mærkets kerne er den lille virksomhed, som Hubert Hartmann, der levede af pibereparationer efter krigsårene, grundlagde i begyndelsen af 1948. Da Hartmann søgte om produktionstilladelse, kom han med blandt de første tyske pibeværksteder, den allierede administration udstedte licens til. Han hentede sine mestre hovedsagelig fra egnen omkring Ruhla og Schweina, altså det gamle centrum for tysk pibemageri; da denne region lå i den sovjetiske besættelseszone, bragte de tilkomne mestre en hel håndværkstradition med sig.

De første tyve års produktsortiment var ikke ambitiøst. Størstedelen af produktionen bestod af små, billige piber med nylonmundstykke, kaldet "Mutzenpfeifen" på tysk; disse var for det meste hverdagsredskaber beregnet til finskåret (shag) tobak.

Dansk indflydelse og db-signaturen

Den person, der ændrede kursen, er mesteren og designeren Lothar Schirwitz, der kom til værkstedet i 1954. Schirwitz, der overtog ansvaret for produktionen i slutningen af tresserne, både hævede håndværksstandarderne og bragte formerne tættere på den danske skoles tankegang. På grund af den tyske rygers vaner blev der boret en 9 mm-fatning i korpusserne, og mærket har bibeholdt denne præference med hensyn til filtersystemer til i dag. For at navngive den ændrede identitet blev signaturen "db - Design Berlin" indført omkring 1975.

Mærkets tekniske kendetegn er den dobbelte kanal, der bores i mundstykket for at afkøle røgen. De eneste frihånds-piber, Schirwitz selv fremstillede, bærer derimod hans eget navnestempel og udgør en separat gruppe inden for db-produktionen. Sporet af denne tekniske signatur ses også hos andre mærker: ifølge optegnelserne forblev rettighederne til navnet "Karl Erik" i Tyskland en tid hos Design Berlin efter 2000, og datidens Karl Erik-piber udkom med db's dobbeltkanal-mundstykke.

Ejerskabskæde

I begyndelsen af firserne gik mærket over til Berlin-firmaet Dr. Manfred Obermann; siden overtog Planta Tabak-Manufaktur ledelsen, og navnet blev til "Pfeifenstudio db - Design Berlin". Takket være Plantas udenlandske forbindelser udvidedes tilstedeværelsen på eksportmarkeder, især i Storbritannien og USA. Plantas tobaksproduktion i Berlin ophørte i sommeren 2019, og mærkeporteføljen gik samme år over til det danske Mac Baren.

Produktion i Schweina

1993 er det år, der ændrede mærkets produktionsgeografi: efter genforeningen af de to Tyskland i 1990 blev VEB Pfeifen und Holzerzeugnisse Bad Liebenstein (kortfattet Howal), der lukkede i 1990, overtaget. Dette anlægs oprindelse går tilbage til fabrikken, som Carl Sebastian Reich grundlagde i Schweina i 1887; ved dets halvtreds-års jubilæum i 1937 er det registreret, at det var Tysklands største pibefabrik. Masseproduktionen blev derved flyttet til Schweina. Design- og enkeltstykarbejde blev en tid stadig udført i det gamle værksted i Berlin-Kreuzberg, før det også blev flyttet dertil; efter Schirwitz fulgte først Rudolf Apelt, siden Martin Schmalz.

Ifølge optegnelserne arbejder omkring tolv personer i værkstedet i Schweina, og der produceres cirka 30.000 piber om året. Ud over de mange serielinjer tilføjes der løbende specialmodeller; mærkets seneste tendens går mod at afprøve nye og friere former, der finder genklang blandt yngre rygere.