Don-Lou

Don-Lou er mærket for de håndlavede piber, som den amerikanske pibemager Dominic Cazzetta fremstillede i sin lille butik på Bath Avenue i Brooklyns Bensonhurst-kvarter. Mesterens efternavn optræder i kilderne både som Cazzetta og Cazetta; hvilken af de to former der er den korrekte, kan ikke fastslås ud fra uafhængige kilder. Mærkenavnet stammer fra en sammensætning af mesterens forkortede navn og navnet på hans søn Lou. Produktionen nåede aldrig fabriksomfang, og værkstedet forblev fra start til slut et enmandsforetagende; derfor er de bevarede eksemplarer i dag forholdsvis få.

Mesterens vej

Det, man ved om Cazzettas karriere, hviler i vid udstrækning på hans egen fortælling i et bladinterview fra 1977; denne fortælling er ikke bekræftet af en anden kilde. Ifølge den begyndte mesteren som ung i et lille værksted nær sit hjem i Williamsburg, hvor hans første opgaver var af den simpleste art, som at male og skrabe overskydende kit af. Det pågældende værksted nævnes at være gået under navnet Jobey. Ifølge samme fortælling arbejdede han senere som grov-drejer (rougher) hos periodens store amerikanske producenter — Kaywoodie, Medico og William Demuth Company. Dette er det første og mest afgørende trin, hvor piberåemnet udskæres fra klodsen; baggrunden for den hurtighed, mesteren udviste ved sin egen bænk, tilskrives netop disse fabriksår. Det eneste tidsmål, interviewet giver, er hans udsagn om i 1977 at have været i faget i femogfyrre år; hvornår værkstedet blev åbnet, fremgår ikke af kilderne.

Produktionsfilosofi

Det, der adskiller Don-Lou-piber, er overfladebehandlingen. De lag af maling, shellak og lak, der var almindelige på periodens kommercielle piber, brugte Cazzetta ikke i sit eget arbejde. Klodserne blev udvalgt ufyldte, åringsmønsteret blev ikke dækket til, og finishen forblev naturlig; dette var samtidig et valg, der skærpede materialeudvælgelsen, fordi det fra starten udelukkede muligheden for at redde en fejlbehæftet klods. Hovedmaterialet var førsteklasses plateau-briar fra Korsika og Grækenland; man angiver, at man i klodserne søgte lige åring eller meget tæt flammeåring.

På værkstedet blev der også afprøvet andre træsorter end briar. I kilderne nævnes rosentræ, eg og løn samt tropiske arter som bubinga, padauk og zebratræ, foruden kirsebær og valnød. Disse arbejder gik aldrig i serieproduktion, men forblev enkeltstående forsøg. Ud over pibefremstilling tilberedte Cazzetta også sine egne tobaksblandinger i butikken.

Butikken og eftermælet

Stedet på Bath Avenue var en lille butik i kvarterskala, hvor produktion og salg var samlet under samme tag; mesterens bænk, kundernes samtale og blandingsarbejdet delte samme rum. At New York Magazine i 1977 bragte et kort portræt af ham, viser, at Don-Lou også var kendt uden for det nære kvarter. Nummerets dato er blevet bekræftet, men selve artiklen har ikke kunnet ses direkte i digital form.

Det siges, at mesteren døde i begyndelsen af 1990'erne; denne dato hviler på en enkelt kilde og har ikke kunnet fastslås endeligt. Med hans død ophørte produktionen helt, og der kom ingen efterfølger til at videreføre værkstedet. I dag regnes Don-Lou-piber blandt de få bevarede amerikanske håndlavede eksemplarer, der viser, hvad en mester, opvokset ved fabriksbænken, formåede at skabe, når han arbejdede i eget navn.