Eclesias Pipes

Eclesias Pipes er navnet på den tjekkiske pibemester Pavel Holubs enmandsværksted. Værkstedet ligger i landsbyen Kašava, der hører under Zlín i den østlige del af landet; produktionen foregår efter bestilling og i små serier, hvor alt går gennem mesterens hænder fra start til slut. Mærket hører til den mellemeuropæiske artisan-generation, der opstod efter 2000'ernes anden halvdel, og er især kendt for sine hårde og dybe sandblæsningsoverflader.

Overfladearbejde

Det, der gjorde Eclesias kendt, er den sandblæsnings-tekstur, der bølger sig gennem kam og skaft i dybe ringe med spidse toppe. Denne overflade har i lang tid været til debat blandt entusiaster, fordi den ved første øjekast giver indtryk af, at sandblæsning og manuel rustikering er anvendt sammen. Ifølge kilderne er der ikke tale om en sådan kombination: mønsteret opnås udelukkende i sandblæsningsenheden, mens detaljerne i de anvendte indstillinger kun kendes af mesteren selv og nogle få nære kolleger.

Værkstedets repertoire er ikke begrænset til denne ene tekstur. Der laves også mere afmålte, traditionelt udseende sandblæsninger og glatte (smooth) finisher. Alle tre typer finish ledsages ofte af kontrastfarvning; farvevalget bevæger sig i et bredt spænd, fra enkle sort krop-mundstykke-kombinationer til de levende og eksperimenterende sammenstillinger, man især ser på de sandblæste eksemplarer.

Materiale og form

Kamrene laves af briar, mundstykkerne af håndskåret ebonit; til pynt og mellemringe bruges fra tid til anden horn. Mesteren har desuden en særlig interesse for bambusskaft og arbejder med forskellige bambustyper. Formrepertoiret kan deles i tre grupper: artisan-traditionens etablerede fortolkninger (Eskimo, oliphant, hveps), klassiske former (poker, billiard) og egne designs, der opbygges direkte ud fra blokken.

Den sidste gruppe udspringer af værkstedets arbejdsmetode. I stedet for på forhånd at tegne proportionerne mellem kam og skaft undersøger Holub den briar-blok, han har for hånden, og beslutter derfra; åringens forløb afgør både formen og den måde, overfladen skal afsluttes på. Denne tilgang, hvor materialet får lov at tale før designet, regnes som en nutidig forlængelse af den forståelse, der blev etableret i danske værksteder i 1960'erne og 1970'erne.

Mesterens vej

Holubs interesse for piben opstod, som det ofte ses i miljøet, gennem læsning af J. R. R. Tolkien. Han har lært håndværket uden for det klassiske lærlingesystem, ved at se videoer på nettet og gennem egne forsøg; sine første produkter afprøvede han på sig selv og på pibe-rygende venner. Denne vej er typisk for den nye generation af mestre, der i de sidste tyve år er kommet ind i artisan-pibe-området. Det samme netværk på nettet bragte Holub i kontakt med andre mestre i landet; ifølge kilderne indtager venskabet og den tekniske erfaringsudveksling, han har opbygget med Jiřík "Biftek" Maczko, der arbejder i Bor, en særlig plads i formgivningen af Eclesias-piberne. Ifølge kilderne blev værkstedet grundlagt i 2018, og der opstod inden for få år en efterspørgsel, der er tilstrækkelig til, at mesteren kan udøve håndværket på fuld tid.