F. B. Bauer

F. B. Bauer er firmanavnet på en østrigskfødt pibemester, der arbejdede i Detroit i første halvdel af det tyvende århundrede. Piberne, han fremstillede, bærer stemplerne "F. B. BAUER", "HANDMADE" og "DETROIT". Det er ikke et fabriksmærke, men et personligt værksted, som en enkelt håndværker videreførte gennem hele sit liv; derfor huskes navnet Bauer i amerikansk pibehistorie mere som et vidnesbyrd om håndværk end som et mærke.

Stempel, navn og datering

Bauer-stemplet giver samlerne kun én oplysning: hvem piben stammer fra, og hvilken by. Det angiver ingen dato. Da mesteren arbejdede ved samme værksted i Detroit i cirka tredive år, og der ikke er tegn på, at stempelteksten ændrede sig i denne periode, kan de eksisterende eksemplarer kun groft placeres i intervallet ca. 1916-1945; der findes intet kriterium, der tillader et snævrere interval.

Et andet problem, der besværliggør arkivsøgning, er navnet. Mesteren optræder i dokumenterne som Blasenbauer, Franz Bauer, Franz B. Bauer, Frank Bauer og Frank B. Bauer; i tidlige optegnelser dominerer den østrigske stavemåde, i sene den engelskgjorte form. Efternavnets oprindelige stavning er heller ikke entydig: kilderne viser både Blasonbauer og Blasenbauer. Derfor vil det være vildledende at søge i arkiverne efter Bauer under kun ét navn.

Opvækst i Wien

Ifølge den overleverede biografi blev mesteren født i 1866 i Wien og blev som fjortenårig sat i kontraktlæretid hos en pibemester i Wien. I datidens laugssystem blev læretiden afsluttet med en færdighedsprøve for et sagkyndigt udvalg efter en fastsat periode; det siges, at Bauer bestod denne prøve med den højeste karakter. Disse detaljer hviler på én enkelt overlevering og er ikke blevet bekræftet af en uafhængig laugsoptegnelse.

Efter sin svendetid angives det, at han i en periode arbejdede på et værksted, der bar titlen "kaiserlicher und königlicher Hoflieferant", dvs. hofleverandør til det kejserlige hof. Selve titlen er dokumenteret: den var i Østrig-Ungarn bundet til en officiel ansøgningsprocedure og regnedes for periodens mest anerkendte kvalitetsmærke. Hvilket værksted Bauer præcist befandt sig på, vides derimod ikke. At han alligevel satte betegnelsen "handmade" på sit stempel, anses for at afspejle holdningen hos en mester, der var oplært i sådan et håndværksmiljø, over for masseproduktion.

Over Atlanten og til Detroit

Bauers afrejse fra Europa dateres til slutningen af januar 1893: det angives, at han rejste fra Rotterdam med SS Spaarndam og i begyndelsen af februar ankom til New York, hvor han blev registreret på de netop åbnede faciliteter på Ellis Island. At Spaarndam i disse år transporterede emigranter på Holland America Lines rute mellem Rotterdam og New York, kan bekræftes uafhængigt; Bauers personlige registrering for netop denne rejse er derimod ikke bekræftet.

I de over ti år, han tilbragte i New York-området, nævnes han som drejer, ravdrejer og formskærer. Senest i 1916 slog han sig ned i Detroit; i optegnelserne herfra fremstår han nu som pibemager og -reparatør. Bortset fra en kort periode i Buffalo i 1925 angives det, at han ikke forlod byen, og at han døde i Detroit i slutningen af 1945. Da han ikke fik børn i sit over halvtreds år lange ægteskab, var der ingen til at overtage værkstedet; det lukkede sammen med mesteren.

Bauers historie viser, hvordan den håndværksviden, der blev bragt med fra Europa, længe før den amerikanske håndlavede pibescene voksede sig stor, blev til enmandsværksteder i Amerika. Navne fra samme generation, som Lester C. Garlow, kan også kun spores gennem stempler og byoptegnelser. Mesterens fastholdenhed ved håndarbejdet minder samtidig om, hvor gammel diskussionen om skellet mellem håndlavet og maskinlavet er i pibeverdenen.