Frederick G Pipes

Frederick G Pipes er et enmandsværksted for briarpiber, som den amerikanske mester Frederick Garlinghouse grundlagde i sit eget navn. Mærket er ikke et produkt af en stor fabrikstradition, men af en musikers personlige søgen, der sent i livet vendte sig mod håndarbejde. Produktionen nåede aldrig op i seriemæssig skala; piberne blev formet én for én, direkte ved mesterens bænk.

Fra violin til pibe

Garlinghouses første håndværk var ikke piben, men violinen; han arbejdede i mange år med violinbygning, før han vendte sig mod briaren. Som uddannet musiker var han vant til at arbejde med træ og til finmåling, og denne erfaring fulgte ham, da han skiftede bænk. Ifølge kilderne havde han en pibevane, der strakte sig over mange år, og beslutningen om at lave sine egne piber udsprang af, at de færdige mærker ikke levede op til hans forventninger.

Han var oprindeligt fra byen Duluth i Minnesota, og det var også her, omkring byens tobaksforretninger, at han stiftede bekendtskab med piben. Senere slog han sig ned i den lille by Carthage i Tennessee, hvor han grundlagde sit værksted.

Helbredsproblemer prægede tempoet i hans sidste år; efter hjerteproblemer blev pibefremstilling den vigtigste beskæftigelse, han kunne opretholde. Det forklarer også, hvorfor værkstedet aldrig voksede, og hvorfor produktionen forblev begrænset af én persons kapacitet.

Tilgang til fremstilling

Værkstedets udstyr var ikke prangende: en søjleboremaskine og håndværktøj. I stedet for at diktere formen på forhånd foretrak Garlinghouse at læse blokkens åre og arbejde ud fra den; han lagde en særlig indsats i boring af kanaler og polering af overfladen. Efter eget udsagn var hans mål en pibe, der både så pæn ud og var behagelig at ryge.

Størstedelen af den briar, han brugte, hentede han hos den amerikanske mester Tim West; han har angivet, at han også fik gode råd om fremstilling af ham. Det er kendt, at han i særlige bestillinger arbejdede med eksotiske hårdttræsarter ud over briar. Produktion i denne skala hører helt og holdent til artisan-siden af skellet mellem artisanpibe og fabrikspibe: der er hverken form, serie eller arbejdsdeling.

Mærkets afslutning

Frederick Garlinghouse døde den 7. august 2006 af Burkitts lymfom. Efter hans død holdt hans datter, Lori Rathbun, i overensstemmelse med sin fars ønske, mærkets hjemmeside kørende i endnu et stykke tid. Da der ikke kom ny produktion, forblev antallet af piber signeret Frederick G begrænset til de år, mesteren arbejdede.

Mærket regnes som et godt eksempel på den generation af små værksteder, der voksede frem i den amerikanske håndlavede pibescene i slutningen af det 20. århundrede: et af de værksteder, der varede en enkelt persons levetid, og hvis dokumentation er spredt og i vid udstrækning bygger på mesterens egen fortælling.