Fribourg & Treyer

Fribourg & Treyer var et af Londons ældste tobakshuse. Butikken, hvis grundlæggelse traditionelt dateres til 1720, drev virksomhed på sin adresse i Haymarket i to og et halvt århundrede og opnåede sit egentlige ry gennem snus. Grunden til, at det huskes blandt pibeentusiaster, er derimod de blandinger og piber, det bragte på markedet under sit eget navn.

Grundlæggelse og navnets tilblivelse

Virksomhedens begyndelse går tilbage til familien Fribourg, der siges at have haft schweiziske rødder. Årstallet 1720, der angives for grundlæggelsen, bygger på tradition, ikke på dokumentation: den ældste bevarede regnskabsbog fra butikken er dateret 1764. Et mere solidt spor findes i en skatteopgørelse fra 1767, der viser, at Peter Fribourg betalte skat af en ejendom i Haymarket. Det andet navn stammer fra den tysk-fødte Gottlieb Treyer, der giftede sig med Martha Evans fra familien Evans, som allerede havde ejerandel i virksomheden. Treyers efternavn blev føjet til det etablerede Fribourg-navn, og firmaet fik det navn, det skulle bære frem til sin lukning.

Ry som snushus

Husets egentlige forretning var i lang tid snus. Omkring 1820 kom cirka ni tiendedele af salget fra snus; rygetobak udgjorde kun den lille resterende del. Cigaretter og cigarer kom først på hylderne fra midten af 1800-tallet. Butikken var desuden kendt for tyrkisk tobak, som i britisk tobakshandel i lang tid har udgjort rygraden i de fornemme blandinger, og som stadig i dag behandles under overskriften orientalsk tobak. Blandt kunderne nævnes navne som skuespilleren David Garrick, kong George IV og periodens klædestilikon Beau Brummell. Bygningen på nummer 34 i Haymarket, hvis facade i vid udstrækning er bevaret, har i dag status som fredet bygning.

Piber og lukning

Fribourg & Treyer havde aldrig sit eget pibeværksted. Butikken fulgte en udbredt praksis i tobaksbranchen: den lod eksterne producenter fremstille piberne og satte kun sit eget navn på dem; hvem der faktisk fremstillede disse piber, er i de fleste tilfælde ikke blevet registreret. Denne fremgangsmåde er den grundlæggende forskel mellem huset og virksomheder som Barling eller Comoy's, der producerede i deres egen fabrik: her er mærket ikke fabrikationens navn, men udvælgelsens og detailhandelens. Det er også derfor, samlernes interesse for stemplet snarere knytter sig til butikkens historie end til pibernes tekniske egenskaber.

Beretningerne om firmaets sidste periode stemmer ikke helt overens. Det siges, at det i 1970'erne kom i hænderne på Imperial Tobacco, og at det flyttede til Regent Street, fordi det ikke kunne betale huslejen i Haymarket; disse detaljer er ikke bekræftet af uafhængige kilder. Den bekræftede kendsgerning er, at butikken lukkede i 1981, og at snus- og tobaksopskrifterne skiftede ejer. Mærkenavnet videreføres i dag af den gamle snusproducent Wilsons of Sharrow i Sheffield. Husets gamle blandinger vækker stadig nysgerrighed blandt entusiaster, der følger sporet af den engelske blanding-tradition.