Gabrieli Pipes: En Pennsylvania-mester der Gik fra Køkken til Værkbænk

Gabrieli Pipes er navnet på et pibeværksted, som Dan Chlebove alene driver i byen Bethlehem i Pennsylvania. Mærket bærer navnet på mesterens søn, Gabriel. Produktionen er lille i omfang og bygger ikke på drejebænk: hver pibe formes i hånden, og ingen to eksemplarer er ens. Gabrieli regnes til den generation af små amerikanske værksteder, der fra begyndelsen af 2000'erne kunne finde købere gennem online-fællesskaber og auktioner.

Formgivning og Materiale

Grovformen skæres ikke ud på drejebænk; mesteren arbejder med rasp og slibehjul. Denne metode foretrækkes, fordi den lader hver blok følge sit eget årermønster, i stedet for at overlade symmetrien til maskinen. Ifølge mesterens egen udtalelse overstiger den årlige produktion ikke tres stykker.

Den briar, der bruges til korpusserne, er overvejende plateaublokke fra Italien og Korsika; i kildematerialet nævnes det, at der ind imellem også gribes til algerisk briar, men denne oplysning er ikke uafhængigt bekræftet. Til mundstykket dominerer tysk ebonit og stribet ebonit (brindle), og på bestilling arbejdes der også i akryl.

Luftkanalen

Reguleringen af luftvejen er et af de detaljer, værkstedet lægger vægt på. Hullet bores konisk, så det ikke indsnævres i diameter langs skaftet; sprækken i mundstykket skæres i hånden og udvides tragtformet, så røgens vej åbnes. I skarvningen mellem skaft og mundstykke bruges en delrin-tap.

Finish og Stempel

Fra værkstedet kommer både glatpolerede og rustikke (rillede) overflader. Redskabet, der bruges til rustikbehandlingen, er et enkelt apparat bestående af søm fastgjort i en gennemhullet aluminiumsplade; ifølge restaureringstekster blev dette redskab givet til mesteren af den italienske pibemager Alberto Bonfiglioli efter et møde i Richmond. Oplysningen hviler kun på én kilde.

Stemplet sidder under skaftet: navnet Gabrieli opstillet i buet form, derunder påskriften USA og et korstegn, der henviser til byens moraviske fortid.

Mesterens Baggrund

Chlebove kom sent til pibefremstilling. Fordi hans far var tømrer og møbelsnedker, stiftede han tidligt bekendtskab med træ, men udøvede sit fag i årtier som kok i køkkenet. I sine første forsøg købte han blokke fra leverandører, der solgte færdigt materiale, og købte også mundstykker, som han selv tilpassede.

Hans anerkendelse voksede med de konkurrencer, som et pibemagasin afholdt for amatørmagere. Ifølge optegnelserne blev to af hans arbejder nævnt på hædersliste ved konkurrencen i 2000, og af de seks piber, han indsendte i 2002, blev fem trykt i magasinet; disse tal bygger udelukkende på mesterens egen fremstilling og bør derfor tages med forbehold. I de følgende år kom arbejderne i omløb, først gennem online-auktioner, siden gennem mærkets egen præsentationsside.