Gambier

Gambier er et lerpibeværksted, der fungerede i den franske by Givet ved den belgiske grænse mellem 1780 og 1928. Det gjorde sig bemærket med piber, hvis kammer var støbt som et kendt ansigt eller en figur, og regnes gennem hele 1800-tallet for det mest udbredte lerpibemærke i Frankrig.

Fra familieværksted til fabrik

Værkstedet, som Jean Gambier fra Dieppe grundlagde i 1780, fremstillede i de første år kopier af de langskaftede hollandske piber, der var datidens standard. Hans søn Joseph Gambier, der overtog ledelsen i 1817, foretog to ændringer: han forkortede skaftet og tilføjede mundstykker, der kunne sættes på og tages af kammerets hals, og begyndte derefter at støbe kammeret som et portræt. Dermed opstod de første industrielle eksempler på traditionen for portrætter påført piber.

Værkstedet blev i 1835 opkøbt af Minervin Hasslauer; året efter udvidede han kapaciteten ved også at overtage en nabo-pibemagers grund og bygning. Der blev åbnet salgskontor i Paris i 1846 og i London i 1860; London-kontoret fungerede indtil 1896. Med guldmedaljen fra Paris-udstillingen i 1849 og overtagelsen i 1867 af konkurrenten Blanc-Garins fabrik i Givet blev virksomheden regionens største producent: i 1868 arbejdede der seks hundrede mennesker i værkstederne.

Ler, form og brænding

Valget af Givet blev afgjort af nærheden til det såkaldte "derle"-ler, der blev hentet fra Andenne-egnen i Belgien. Dette grå, fedtede ler var let at forme, kom hvidt ud af ovnen og trak forbrændingsresterne til sig med sin porøse struktur. Ved let farvning kunne der også laves kamre, der efterlignede merskum.

Leret blev først lagt i blød og hvilet i flere uger; inden det kom i formen, blev der åbnet en rygekanal gennem skaftet med en indsmurt spids. Kammeret, der kom ud af formen, blev brændt ved lav temperatur, og hvis det skulle farves, blev det malet med en pigmentblanding og emaljeret ved høj varme. Formenes bearbejdning var mærkets kendetegn: til de dyre modeller blev der brugt udhulede bronzeforme, til de almindelige modeller støbejerns- eller aluminiumsforme.

Figurative kamre og Jacob

Blandt formens motiver var politiske og historiske portrætter, operasangere, mytologiske figurer, dyr, planter og dagens begivenheder; det anslås, at antallet af modeller oversteg seksten hundrede. I katalogen fra 1868 ses også kamre af rødt ler i form af chibouk, men disse er fjernet fra senere kataloger. Firmaets kataloger hører i dag til de mest undersøgte blandt gamle pibekataloger.

Bedstsælgeren var Jacob, hvor skægget efterlader et praktisk sted at holde det varme kammer; ifølge optegnelserne blev der lavet næsten et dusin formvarianter. Da efterligningerne bredte sig, lod firmaet i visse forme prente ordene "den ægte Jacob er mig" ind i turbanen. Sagen anlagt mod uautoriseret brug af navnet Gambier endte i 1861 med en dom om illoyal konkurrence; dommen blev stadfæstet af højere retsinstanser og regnes som retspraksis i tvister om varemærkenavne.

Tilbagegang og afvikling

Den fransk-preussiske krig i 1870 standsede midlertidigt produktionen. I de følgende år indsnævrede efterligninger, cigaretternes udbredelse og briarpibens fremmarch hurtigt markedet for lerpiber; antallet af ansatte faldt til 550 i 1875, 410 i 1880 og 216 i 1900. Virksomheden blev omdannet til aktieselskab den 4. marts 1908, og et år senere talte personalet 102 personer. Under Første Verdenskrig blev værkstederne omdannet til feltlazaret under besættelsen af Ardennerne. Produktionen blev genoptaget i begyndelsen af 1920'erne, men i 1923 arbejdede kun fyrre personer der. Maison Gambier blev afviklet i 1928; i afviklingsoptegnelserne er der registreret 1.250 forme. Nogle kilder anfører, at produktionen reelt ophørte allerede i 1926.