Gasparini

Gasparini er et lille pibeværksted, der producerer i landsbyen Luvinate i provinsen Varese i Norditalien. Mærket regnes for et typisk eksempel på den mellemgeneration inden for italiensk pibemageri, der er dannet af familievirksomheder frem for store fabrikker: et begrænset antal faste modeller, naturligt tørrede emner og en produktion baseret på håndarbejde. Grundlæggelsesdatoen er omstridt; Pipedias artikel skriver, at Mario Gasparini og hans hustru Ida begyndte arbejdet i 1938, mens producentens egen præsentation og de sekundære kilder, der bygger på den, angiver 1948. Da der ligger krigsår mellem de to datoer, er det uklart, hvilken der udgør den faktiske produktionsstart.

Materiale og produktionsorden

Værkstedets hovedmateriale er italiensk briar; hertil tilføjes en mindre mængde emner med græsk oprindelse. Det princip, Gasparini selv fremhæver i sin fortælling, er at tørre emnet naturligt frem for med varme eller andre accelererende metoder. I praksis betyder dette, at blokkene opbevares på lager i månedsvis, og i de øverste kvalitetsgrupper strækker denne periode sig til flere år; værkstedet mener, at hurtig tørring ødelægger træets fiberstruktur. Når blokkene er tørret, udskæres de efter årens retning, når formgivningen begynder.

Produktionen er delt i to separate grene. På den ene side findes serielinjen, hvor processerne til skål, skaft og boring delvist udføres maskinelt, og som derefter inddeles i grupper efter kvalitet og overfladebehandling. På den anden side findes grupperne "Fatta a Mano" (håndlavet) og "da Collezione" (samlerobjekt), der formes fra start til slut i hånden ud fra udvalgte emner; de enkeltstående arbejder, der forberedes til samlere, kommer også fra denne gren. Den praksis, der adskiller værkstedet fra dets ligemænd, er at en skål udskåret af massivt merskum indsættes i den færdige briar-krop.

Værkstedets forløb

Den bygning, hvor produktionsafdelingen ligger, blev udvidet i begyndelsen af 1950'erne, og værkstedet har siden da arbejdet i den samme bygning. Da det kontor og lager, der af markedsføringsmæssige grunde længe blev holdt i Milano, blev flyttet til Luvinate i 1971, blev hele virksomheden samlet på én adresse. Oplysningen om, at ledelsen fra 1977 gik videre til grundlæggerens datter Marisa Gasparini og hendes mand og senere til deres datter, bygger alene på producentens egen præsentation; den er ikke bekræftet af en uafhængig kilde.

Serier

De væsentligste linjer, der har gjort mærket kendt, er følgende:

Serie	År	Fremtrædende træk
M.G.M.	1965	Klassiske linjer, værkstedets mest langlivede serie
Presidente	1977	Berettes at være forberedt til et møde med Sandro Pertini i Rom
Cobra	1979	Buet krop og usædvanlig kanalopstilling
Gasparini Special	Begyndelsen af 1980'erne	Endnu en gruppe bestående af klassiske former
Diamond	Begyndelsen af 1990'erne	Store stykker med sølvring; glat eller sandblæst overflade

Overleveringen om Presidente-serien bør tages med forbehold: oplysningen findes kun i én enkelt kilde, og da Pertinis præsidentembede begyndte i 1978, er 1977-dateringen ikke forenelig med titlen "præsident".

Gasparini-piber, der ses på andenhåndsmarkedet, samles for det meste omkring klassiske piberformer. På de eksemplarer, der deles i restaureringsartikler, kan man ud over mærkenavnet også læse serienavn og formnummer i stemplerne; da der ikke findes noget offentliggjort dokument for, hvordan stemplingen har ændret sig gennem årene, regnes denne ordning ikke for et sikkert dateringskriterium. Selvom mærket står i skyggen af store italienske producenter som Savinelli, anses det for et anerkendt navn i sin egen skala.