Gloredo

Gloredo er et kinesisk baseret håndlavet briarpibemærke, grundlagt af Leslie Ng sammen med hans partnere, kendt for sine usædvanligt lange skafter. Mærkenavnet er en sammensætning af det engelske ord "glory" (ære) og stavelsen "-do", der i Østasien betyder sal eller værksted; virksomhedens kinesiske navn i handelsregistret, 榮光堂, stemmer overens med denne læsning.

Selskabsregistrering og skæbne

Mærkets juridiske selskab, Gloredo Co., Limited, blev registreret i Hongkong den 5. juni 2007 som et privat aktieselskab; registreringsnummeret er 1138511, og den adresse, selskabet har opgivet, ligger i bydelen Wan Chai. I samme register fremgår det, at selskabet blev slettet den 28. september 2012. Der er ikke fundet en uafhængig registrering, der dokumenterer regelmæssig produktion efter dette tidspunkt. Mærkets tidligere domænenavn omdirigerer i dag til en personlig hjemmeside om piberygningskultur i Kina.

Det fremgår af en redaktionel note fra Pipedia fra 2012, at der opstod en uenighed om mærkenavnet: det oplyses, at en butiksejer i Kina forsøgte at registrere navnet i sit eget navn på visse markeder. Denne oplysning hviler på en enkelt kilde; påstanden er ikke bekræftet i uafhængige registre, og udfaldet af forsøget kunne heller ikke følges.

Det lange skaft

Mærkets vigtigste kendetegn er skaftlængden; værkstedet forbinder dette valg med Kinas og Japans tynde, lange kiseru-piber. Ifølge Gloredos egen tekniske begrundelse mindsker det, at røgen tilbagelægger en længere vej gennem træet, før den når mundstykket, kondensen og gør trækket koldere; denne påstand er mærkets egen forklaring og er ikke understøttet af en uafhængig måling. Det lange skaft gør til gengæld produktionen vanskeligere: jo længere man arbejder sig gennem blokken, desto større er sandsynligheden for at støde på en skjult fejl, hvilket kan føre til, at stykket nedgraderes eller kasseres. Hvordan et lignende valg håndteres hos klassiske mærker, kan ses i opslaget om Dunhills langskaftede Canadian-piber.

Værksted og materiale

Piberne formes i hånden. Kamme, mundhul og røgkanal bores på en gammeldags drejebænk; ved formgivningen bruges et lille båndsavblad, forskellige file til de forskellige snit, og sandpapir mellem nummer 200 og 2000. Til korpusset vælges lagret briar fra Middelhavsområdet, og de fleste blokke er plateau. Ved formvalget lader man hverken åretegningens retning alene styre processen, eller ser bort fra træets struktur ved at tvinge det ind i en færdig skabelon.

På mundstykker bruges tysk ebonit eller akryl, og i tappen (tenon) bruges Delrin; for forskellene mellem disse materialer, se mundstykkematerialer. Til ring- og pyntearbejde anvendes naturlige materialer som bøffelhorn, bambus, sølv, guld, jade og ben. På piber, der stemples med mærkenavnet, indfældes der i hånden en taiji-mosaik (yin-yang) på mundstykket, sammensat af briar og et andet materiale. Ved finishen bruges alkoholbaserede og naturlige farvestoffer, og overfladen poleres med karnaubavoks.