top of page
Pipo (1920 x 1080 piksel) (1536 x 634 piksel)VHMVM.png

Holmgaard (Jens Holmgaard)

En kort historie om den danske amatormester Jens Holmgaard, der lærte pibefremstilling som nabo og ven af Sixten Ivarsson, og som aldrig solgte eller stemplede en eneste af de piber, han fremstillede.

Tags:

danimarka, el yapımı pipo, usta, koleksiyon

Opdateringsdato:

2. august 2026

Holmgaard er navnet på de meget få håndlavede piber, som danske Jens Holmgaard (1937-2004) efterlod sig. At navnet omtales som et mærke, er en betegnelse, der er opstået senere: Holmgaard solgte aldrig en eneste pibe i hele sit liv og stemplede aldrig et eneste hoved med sit eget navn. Alligevel har den direkte forbindelse, han havde til grundlæggeren af Den Danske Skole, været nok til at knytte hans navn til pibens historie.

Fra Lærergerning til Værksted

Det fortælles, at Holmgaard blev født i 1937 i Slagelse på Sjælland. Han arbejdede som træsløjdlærer hele sit liv; ifølge oplysningerne underviste han på en ungdomsskole i Stenløse mellem 1976 og 1993. Da hans interesse for kunst og skulptur mødte hans viden om træ, var det ikke overraskende, at han vendte sig mod pibefremstilling.

Det afgørende var dog et tilfælde af naboskab. Holmgaards hjem og værksted lå meget tæt på det sted, hvor Sixten Ivarsson – regnet for den danske pibefremstillings grundlæggende mester – arbejdede; ifølge fortællingen kunne han se Ivarssons værksted fra sit eget vindue. Venskabet, der udviklede sig mellem de to mestre, blev til en uformel læretid for Holmgaard.

Perioden 1980-1995

Det er kendt, at Holmgaard fremstillede piber under Ivarssons vejledning mellem 1980 og 1995. De stykker, der blev til i løbet af disse femten år, kom aldrig ind i en kommerciel kanal; ifølge fortællingen overvejede mesteren at få lavet et stempel med sit eget navn, men han satte det aldrig i værk. Det, der satte en stopper for produktionen, var hans helbred, som forværredes midt i 1990'erne.

De bevarede piber kendetegnes ved omhu i valget af briar og en umiddelbarhed i de frihåndsformede (freehand) design. Selvom Ivarssons indflydelse tydeligt kan aflæses i linjerne, er det anerkendt, at Holmgaard udviklede sin egen fortolkning.

Denne produktionsform var ikke helt usædvanlig i datidens Danmark. Værstederne omkring København stod åbne for entusiaster med et fast erhverv, der kom og gik ved mesterens bænk; en del af de resulterende arbejder skiftede hænder, uden at det nogensinde nåede markedet. Holmgaard regnes for et af de få navne fra dette udokumenterede miljø, der kan dokumenteres.

Pibernes Videre Rejse

Jens Holmgaard døde i 2004. Ifølge fortællingen samlede hans bror de efterladte piber og henvendte sig til Sixten Ivarssons søn Lars Ivarsson for at få råd om, hvad der skulle gøres. På hans anvisning nåede samlingen frem til Per Billhäll, der driver Scandinavian Pipes i Sverige; på den måde blev stykkerne fordelt til samlere.

I dag anses Holmgaards piber for interessante, både på grund af deres fåtallighed og den direkte forbindelse, de har til den danske pibefremstillings grundlæggende generation. Da de ikke bærer noget stempel, hviler identifikationen af dem i vid udstrækning på ejerhistorikken, altså dokumentationen af hvilke hænder et stykke har været igennem. Det gør Holmgaard til en af de udokumenterede grene af den frihåndsformede danske pibefremstilling.

Kolofon

İmza Özelliği:

Damgasız, satışa çıkarılmamış tekil parçalar

Kuruluş:

Üretim dönemi 1980-1995

Bugünkü Durumu:

Üretim yok; pipolar ustanın ölümünden sonra dağıldı

Ülke:

Danimarka

Kurucu:

Jens Holmgaard (1937-2004)

Relaterede opslag

Add a Title

Add a Title

Læs

Add a Title

Add a Title

Add a Title

Add a Title

Vis blandinger fra dette mærke

Stempler og mærker

Add a Title

Add a Title

Se mere

Add a Title

Add a Title

Add a Title

Add a Title

Ressourcer

  1. Pipedia — artiklen om Holmgaard

  2. Pipendoge (Jörg Rolf Lehmann) — præsentationsside om Jens Holmgaard

  3. Scandinavian Pipes (Per Billhäll) — oplysninger om samlingens overdragelse

  4. Smokingpipes — artikelserie om dansk pibedesigns historie

bottom of page