Register over italienske pibemærker (2/2)

Register over italienske pibemærker er en tostykket opslagsside, der alfabetisk samler pibemærker grundlagt i Italien eller drevet af italienske pibemagere; denne anden del dækker de elleve poster mellem Salmastro og Voyageur, mens man for de enoghalvfems mærker i den første del af alfabetet kan se registerets første del. I denne ende af listen findes side om side Varese-egnens fabriksarv, enkeltmandsarbejder fra værksteder i Calabrien og Veneto samt undermærker fra store virksomheder; en mester, der laver hundrede og halvtreds piber om året, og et familiefirma med over hundrede års historie kan begge findes under samme bogstav. For den generelle ramme om den håndlavede tradition i landet henvises til artiklen en kort historie om italiensk håndlavet pibe.

Mærker

• Salmastro — Et nutidigt mærke, der opstod, da Michele Mellone, der arbejder i Monferrato-området nær Asti, begyndte at lave piber i 2004. Mellone, født i Trieste, kom til piben fra grafisk arbejde, maleri og møbeldesign, som han stadig udøver; mødet med Mimmo fra værkstedet Romeo Pipe regnes for det afgørende skridt i begyndelsen af hans virke. I formsproget kan man tydeligt spore dansk indflydelse. Den årlige produktion ligger mellem 60 og 80 piber; hovedparten udgøres af freehand-stykker, og i en del af dem bruges hornmundstykke (stem).

• Ser Dany — I kilderne nævnes kun mærkenavnet; der er ikke dokumenteret yderligere detaljer.

• Sociedade Rovera — Mærket, som de fire Rovera-brødre — Federico, Carlo, Cornelio og Francesco — grundlagde sammen i 1911. Ledelsen gik senere videre til Angelo Rovera, søn af Francesco, og Angelo sammen med sin søn Dorelio er navnene bag Ardor-piberne. For den anden gren af samme familie henvises til artiklen Rovera.

• Stella — Denne produktion, kendt under navnet Gianpaolo Stella, kendetegnes ved sit materiale: der bruges brændt ler (terrakotta) i stedet for briar. I kamrene formes for det meste kendte skikkelser fra kunst- og politikhistorien.

• Tagliabue — Mærket, der bærer navnet Lorenzo Tagliabue fra Gallarate; regnes for en mellemperiode-navn for det firma, der i dag kendes som Lorenzo. Den egentlige fabrik i byen åbnede i 1910 under navnet Tagliabue & Lana og fremstillede også piber under etiketten Taglia & Lana for det nordamerikanske firma Wally Frank. Fra den milanesiske Tagliabue-families overtagelse af virksomheden i 1946 og frem til det sidste navneskifte i 1969 blev navnet Manufattura di Pipe Tagliabue anvendt. Stemplet er to koncentriske ringe, hvid som elfenben udvendigt og brun indvendigt.

• Trangoni — Mærket tilhørende Fulvio Trangoni, født i Dueville i 1952. Efter tyve år som dykker i flåden vendte Trangoni sit erhverv mod piben; han lærte håndværket af mesteren Fabris fra Trieste og blev medlem af Vicenza Pipa Club. I sit eget garage-baserede opsæt laver han 150-200 piber om året; næsten alle stykker har glat (smooth) overflade og metakrylat-mundstykke. De bedst udførte eksemplarer stemples med betegnelsen Collection, mens graderingen vises med ankerstempler, der stiger i antal med kvaliteten.

• Trinita' — Det italienske pibemærke, som Mauro Rota driver i eget navn. Ud over pibemagerens navn findes der ingen detaljer i kilderne.

• Vascello — I kilderne nævnes kun mærkenavnet; der er ikke dokumenteret andre oplysninger.

• Verona — Et undermærke, der bruges under Savinelli-paraplyen. Der findes også piber med samme navn, lavet af Mauro Armellini til kæden Tinder Box.

• Vincenzo Grenci — Pibemager med værksted i Brognaturo, i provinsen Vibo Valentia i Calabrien; søn af Domenico Grenci. Hovedparten af hans arbejder udgøres af store, glatte (smooth) piber, der følger træets åring. Den briar, han bruger på sin bænk, kommer for det meste fra calabriske lagre fra 1980'erne og 1990'erne; ind imellem bearbejder han også kubber, der er tilbage fra 1970'erne.

• Voyageur — Ifølge kilderne ses dette mærkes piber i samlinger fra 1940'erne, mens de seneste eksemplarer dateres til 1960'erne. Formrepertoiret består i vid udstrækning af klassiske former; grundlæggelsesår, grundlægger og hjemsted er ikke dokumenteret.