Jan Harry Seiffert

Jan Harry Seiffert (1965 – 2019) var en tysk pibemager, der stammede fra en familie i Kassel, som drev tobaksimport og pibegrossisthandel, og som i løbet af et kort, men indflydelsesrigt mesterliv kun fremstillede omkring hundrede piber om året. Familievirksomheden Heinrich Seiffert & Sohn var i lang tid et kendt navn i tysk pibehandel; derfor kendte Seiffert allerede den kommercielle side af faget, længe før han selv satte sig ved drejebænken.

Familiemiljø og den første pibe

Faderens erhverv som tobaksimportør prægede også sønnens opdragelse. (Faderens navn optræder i kilderne i to forskellige former: Detlef og Detlev.) En af barndommens ferier tilbragte han i Danmark hos Jens Tao Nielsen, der stod i spidsen for værkstedet Svendborg Piber. Ifølge overleveringen udskar han sin første pibe netop i den ferie, ud fra et forudboret emne, han fik udleveret. Et andet træk, der viser familiens plads i dette miljø, er, at hans gudfar var Kapp, en af partnerne i huset Peterson; mesterens mellemnavn Harry stammer herfra.

I skoleårene kom musikken ind som en anden interesse. Seiffert, der spillede bas, keyboard og percussion, stod på scenen fra han var seksten år og forblev livet igennem en kendt funk-jazzmusiker i Kassel-området. At han valgte et mærke, der forener en pibe med en g-nøgle, som sit varemærke, er også et spor fra dette andet liv.

Uddannelsesstationer

Efter skolen fordelte han sin læretid på tre forskellige lande. Først vendte han tilbage til Svendborg og fik et nært indblik i den danske værkstedsdisciplin. Derefter tog han til Italien, til Savinellis anlæg nær Varese, hvor han lærte, hvordan serieproduktion foregår. Sidste stop var Peterson i Dublin, hvor han især arbejdede med sølvsmedeteknikker på piber. Det fortælles, at han i denne periode også deltog i designarbejdet til Petersons Sherlock Holmes-serie og havde en andel i, at modellerne "Hudson" og "Mycroft" så dagens lys.

Eget værksted og stil

Da han vendte tilbage til Kassel, overtog han familievirksomhedens reparationsværksted; han udvidede sit udstyr med maskiner fra Danmark og England og begyndte at lave sine egne piber. Hans egentlige debut på markedet fandt sted i 1993 på Intertabac-messen i Dortmund. Ifølge optegnelserne måtte han holde en pause på grund af sygdom mellem 1998 og 1999; bortset fra det fortsatte produktionen på omkring hundrede piber om året, på bestillingsbasis. Efter at familievirksomheden blev likvideret i slutningen af 2011, flyttede han sit værksted til Hirschhagen nær Kassel.

Hans stil bærer præg af den danske skole: asymmetriske, flydende korpusser bestemt ud fra åreforløbet, og uforarbejdede, rå mundstykker (plateau) er hyppige. Han lavede dog også rene, klassiske former i sølv, messing og eksotisk træ, brugt som armbånd eller forbindelsesringe, hvilket viser en videreførelse af den metalbearbejdning, han tilegnede sig i Dublin. Omkring tre fjerdedele af hans piber er boret til de 9 mm-filtre, der er udbredt i Tyskland.

Seiffert døde den 2. august 2019 efter en langvarig sygdom. Det arbejde, han efterlod sig, regnes for et af de få eksempler på en tysk fortolkning af freehand-tankegangen.