Jens Steuler

Jens Steuler er en håndværker, der fremstiller lerpiber i byen Hilgert i Westerwald-egnen i Tyskland. Erhvervet Pfeifenbäckerei, der på tysk betyder "pibebageri", er så godt som uddødt i landet, men Steulers værksted omtales som en af de få adresser, der fortsætter dette arbejde i dets traditionelle form. Navnet betegner derfor snarere en fremstillingsviden, der er overleveret gennem generationer i én landsby, end et pibemærke i sædvanlig forstand.

Hilgert og pibebageriet

Hilgert ligger i den del af Westerwald, der er kendt for sin pottemagertradition og kaldes "krukkebagernes land" (Kannenbäckerland). Lerhåndværkets historie her strækker sig århundreder tilbage; ifølge kilderne skiftede tyngdepunktet fra keramik til lerpiber midt i 1700-tallet, og i den følgende periode kom hele byens levebrød og identitet til at hænge på denne produktion. Sporet kan følges den dag i dag: pibemotivet står stadig i kommunens og de lokale foreningers våbenskjolde.

At håndværket kom til Tyskland, falder sammen med, at tobaksvanen bredte sig via England og Holland i begyndelsen af 1600-tallet. Råmaterialet er en særlig pibeler, der bliver hvid ud af ovnen. I lerpibernes historie er dette hvide korpus blevet et symbol på et billigt reproducerbart rygeredskab. Udbredelsen af piber lavet af briar fortrængte gradvist lerpiben.

Værkstedets familielinje

I løbet af det tyvende århundrede lukkede værkstederne i Hilgert et efter et. Ifølge kilderne var de sidste to pibebagere, der arbejdede på fuld tid i landsbyen, Lothar Hein og Jens Steulers oldefar Wilhelm Albrecht Simonis; begge trak sig angiveligt ud af produktionen i 1980'erne. Denne oplysning hviler i stort omfang på værkstedets egen fortælling og på pibelitteraturen og understøttes ikke af en uafhængig arkivkilde.

Simonis' bænk blev overtaget af Jens' far, Rainer Steuler; det oplyses, at han fortsatte produktionen efter den gamle metode helt frem til 2018. Efter farens død overtog Jens ledelsen af værkstedet og fører arbejdet videre sammen med sin medarbejder Davide, uden at ændre den orden, tidligere generationer efterlod.

Produktion og nutidig brug

Produktionen begynder med, at æltet ler formes til ruller. Korpus og skaft tager form i en støbeform, røgkanalen bores ud, og overfladens overskud renses i hånden. Efter tørring brændes piberne i ovnen bagest i værkstedet ved en temperatur på op til 1000 °C. Fordi værkstedet tager imod besøgende grupper og skoleklasser og viser disse trin på stedet, regnes produktionen samtidig som en form for videregivelse af viden.

Westerwald-lerpiber er i dag ikke længere et hverdagsrygeredskab, men har fået karakter af ceremoniel genstand. I Nordtysklands gamle lav- og bytraditioner - for eksempel ved Schaffermahlzeit-middagen i Bremen - har disse piber en plads ved bordet som tegn på privilegium og kontinuitet. Af den grund vurderes Steuler-værkstedets produkter ikke som en konkurrent til merskumspiber eller briarpiber, men som et levende dokument for et håndværk, der aldrig er blevet afbrudt.