John C. Loring

John C. Loring (1944-2009) var en amerikansk pibesamler og forsker, kendt for sit arbejde med datering af Dunhill (White Spot)-piber. Ifølge hans nekrolog var han født i Madison, Wisconsin, og udøvede sit erhverv inden for jura. Hans fremgangsmåde, hvor han stillede stempelformer, periodekataloger og patentregistre op mod hinanden og krydstjekkede dem, regnes for et af de skridt, der bragte Dunhill-historieskrivningen fra fortælling til dokumentation.

Patenternes rækkefølge

Det arbejde, der gjorde ham kendt, var "The Dunhill Briar Pipe - the patent years and after", hvis første udgave udkom i juni 1998; den regnes for den første bog udelukkende viet Dunhill-piben. "Patentårene" i titlen refererer til perioden før 1955, hvor firmaet prægede sine piber med patentnumre. Bogen er ikke blot en dateringsguide: den behandler stemplets forandringer sammen med mærkets udvikling siden 1905.

Det, der adskiller guiden fra lignende værker, er, fra hvilken ende problemet gribes an. Hvor tidligere guider startede med årstallet og beskrev det pågældende års stempel, vendte Loring retningen om; læseren nåede fra det foreliggende stempel til årstallet. Dette havde en praktisk begrundelse: samleren har stemplet i hånden, det, han ikke ved, er årstallet. For piber uden årskode overhovedet, eller hvor koden er for slidt til at læses, blev der desuden udarbejdet tabeller over patentnumre og stempeltekst (nomenclature); disse tabeller kan placere en pibe inden for et interval på nogle få år. Lorings konklusion var, at Dunhill gik over til brug af årskode i løbet af 1921, mens den regelmæssige prægning af koden på piberne først blev udbredt året efter; dette skel er afgørende for datering af tidlige, kodeløse stykker. Bogen indeholder også kriterier for datering af piber mærket Parker, indpakket Dunhill-tobak og pibetilbehør. Der er ikke et eneste fotografi i teksten; Loring forklarede dette med sit valg om at udbrede sin viden uden forsinkelse.

Katalogsamlingen

Hans andet store arbejde var en samling rettet mod at afhjælpe forskeres kildemangel. Værket, der udkom i tre bind i december 1999 og blev fuldført med et supplementsbind i 2002, samler treogtredive komplette Dunhill-kataloger fra perioden 1910-1962; hertil er føjet niogtyve pibepatenter taget ud mellem 1904 og 1940. Antallet af gennemgåede katalogsider er omkring 1.500. Bindene er inddelt efter perioder: 1910-1926, 1927-1935, 1936-1962 og supplementsbindet. I supplementsbindet findes firmaets første omfattende katalog fra 1917, et formkatalog udarbejdet for forhandlere i begyndelsen af 1930'erne, et amerikansk katalog dateret omkring 1943 samt julekatalogerne 1952-1953, hvor efterkrigstidens ODA-serie ses for første gang. Loring beskrev formålet med samlingen som at opbygge et fælles arkiv, der ville forhindre, at disse kilder forblev i hænderne på én enkelt person eller virksomhed.

Artikler og samling

Ud over bøgerne skrev han et stort antal korte artikler viet enkeltemner: opkomsten af garantien for den hvide prik, efterkrigstidens ODA/800-serie, et essay, der søger de tidligste eksempler på Shell-finish, Dunhill-piben før 1925, og en gennemgang af Dunhill-tobaksblandinger udledt af kataloger fra 1910-1990.

I sommeren 2009 beskrev han sin samling som bestående af omkring 160 Dunhill-piber og omkring 80 piber af andre mærker. På Dunhill-siden dominerede årene i 1910'erne og 1920'erne samt de store modeller fra 1930-1950, og churchwarden- og udskårne-hoved-eksemplarer nød særlig interesse. Resten omfattede mærker som Barling, Charatan, Comoy's, GBD, Peterson, Castello og Savinelli. Japanske tobaksgenstande udgjorde en separat afdeling af samlingen: kiseru-piber, tobaksbakker kaldet tabako-bon, og kiseru-etuier.

Efterladenskaber

Efter hans død blev hans personlige hjemmeside lukket, og hans artikler forsvandt fra internettet. En betydelig del af teksterne blev samlet igen på Pipedia med den tilladelse, han havde givet, mens han levede. I diskussioner om Dunhill-stempler regnes Lorings tabeller stadig blandt de mest benyttede kilder.