Jost's

Jost's er navnet på en langlivet pibe- og tobaksforretning i byen St. Louis i den amerikanske delstat Missouri, og samtidig navnet på de piber, der blev solgt under forretningens navn. Virksomheden begyndte som en paraplydrejebænk drevet af en indvandret tysk trædrejer, forblev på samme families hænder fra grundlæggelsen til lukningen og lukkede i 1980'erne. Størstedelen af piberne stemplet Jost's blev fremstillet i London af Comoy's, mens en del blev udskåret på forretningens egen drejebænk.

Fra paraply til pibe

Grundlæggeren Henry Jacob Jost blev født den 7. februar 1870 i regionen Hessen i Tyskland, lærte sit håndværk der og udvandrede til Amerika i begyndelsen af 1890'erne, hvor han blev naturaliseret statsborger i 1895. Jost, der gik under tilnavnet "Duke", optræder fra 1899 som drejer i St. Louis' byfortegnelser. Forretningens grundlæggelsesår er ikke sikkert: en avisartikel fra 1939 angiver 1892, mens et dødsannonce fra familien peger på 1905; begge datoer er nedskrevet lang tid efter begivenhederne.

Fortegnelserne viser mere pålideligt, hvordan virksomheden udviklede sig. I 1909 er Jost kun opført som paraplymager; i 1914 tilføjes piber til listen, og der dukker en anden adresse op i centrum af byen. Ved 1921 er paraplyerne helt forsvundet, og kun piben er tilbage. Mens produktsortimentet skiftede, forblev drejebænken den samme; både paraplyskaftet, spadserestokken og piben byggede på det samme drejearbejde, og forretningen holdt spadserestokke på hylderne helt op til 1970'erne. Virksomheden fik navnet "H. J. Jost & Son" omkring 1936; "sønnen" her er Louis William Jost, født i 1901.

Adah Jost og Harvey Raspberry

Da Louis døde ung i 1940, blev hans enke Adah medejer af virksomheden sammen med sin svigerfar; efter Henrys død i 1954 beholdt hun forretningen som eneejer indtil lukningen. Det hævdes, at det var Adah, der i datidens St. Louis-presse blev omtalt som "Mrs. Henry A. Jost" og bemærket som en kvindelig pibe-rygende forretningsindehaver; dette er dog en slutning, der bygger på sammenligning af familiehistorien med presseregistreringer, ikke på et direkte dokument. Det fortælles også, at Adah gav kunderne pibelektioner i forretningen.

Fra omkring 1960 blev den daglige drift overladt til Harvey Newell Raspberry (1914-2007). Raspberry, der var født i Arkansas, er i folketællingen fra 1940 registreret som ekspedient i en pibeforretning; hvis denne forretning er Jost's, har han arbejdet i samme virksomhed i over fyrre år. Ifølge hans dødsannonce gik han på pension i 1984. Før ham havde en lokal pibehandler ved navn Bill Collins stået for forretningens reparations- og fremstillingsarbejde. I delstatsregistreringen for selskabet H. J. Jost & Son, Inc., der blev stiftet i 1983, optræder Raspberrys navn også som registreret repræsentant; selvom hans rolle i kilderne til tider omtales som direktør, til tider som ejer, findes der ikke noget dokument, der bekræfter ejerskabspåstanden.

Da forretningens første bygning blev nedrevet, flyttede den i 1960'erne til en ny lokation under parkeringsrampen ved Famous-Barr-stormagasinet i centrum af byen. Kilderne angiver lukningsåret forskelligt, mellem 1984 og 1988.

Stempler og piber

Størstedelen af de piber, der blev solgt under navnet Jost's, er fremstillet af Comoy's, og det er forholdsvis let at kende dette på stemplet: på den ene side af skaftet står "Jost's" med det buede "Olde England" nedenunder, på den modsatte side står "Made in England" og formnummeret. Bogstavet "J" foran nummeret er det mest pålidelige tegn på Comoy's-oprindelse; på mundstykkerne ses også et J-stempel i en cirkel. Kataloget var opdelt i flere niveauer: øverst Old English De Luxe og Supreme, i midten Virgin Briar Supreme, i den billige ende Thames Briars samt sandblæste modeller; Dukes Briars, der bar grundlæggerens tilnavn, var det laveste niveau.

Kendetegnet for de piber, der blev færdiggjort på forretningens egen drejebænk, er fraværet af stemplet: eksemplarer uden "England"-påskrift henføres til Raspberry. På disse efterlades toppen af kabinettet ofte med briarens ubearbejdede plateauoverflade, og skaftet bevares knudret i stedet for at blive reduceret til en glat cylinder; resultatet virker straks fremmed for et øje vant til fabriksforme. Eksemplarer med langt skaft af typen Canadian hører til gruppens kendte former. Forretningen lod desuden tilberede tobaksblandinger under sit eget navn; i kundeberetninger nævnes navnene Virginia, Deluxe og Old English, men der findes ingen katalogregistrering, der bekræfter dem.