Lars Ivarsson

Lars Ivarsson (ca. 1944 - 11. februar 2018) var søn af den danske pibemager Sixten Ivarsson og anden generations repræsentant for den håndlavede pibetradition. Inden for det, der kaldes den danske skole, huskes hans navn for at have strammet farens metoder på mål- og proportionsniveau; en del af de detaljer, der i dag virker selvfølgelige — skaftets tværsnit, kanten på hovedets rotation, luftkanalens kontinuitet — tilskrives ham.

At vokse op i værkstedet

Fødselsåret er ikke klart registreret; at han var treoghalvfjerds år ved sin død, sammenholdt med at han i 1996 blev opgivet som enoghalvtreds år, peger på 1944-45. Barndommen tilbragte han ved sin fars værksted i København, hvor han tjente lommepenge ved at udføre småopgaver. Kilderne er uenige om, hvornår han begyndte med dette arbejde: én fremstilling nævner otte år, en anden — der bygger på Ivarssons egne udtalelser — tolv år. I 1969 afsluttede han en handelsuddannelse på Københavns Universitet, men han forlod ikke værkstedet. I slutningen af 1960'erne arbejdede tre personer i værkstedet: Sixten, Lars og Jess Chonowitsch, der på det tidspunkt var kommet til hos Sixten. Da Chonowitsch i 1970 rejste for at grundlægge sit eget værksted, blev denne ordning opløst.

I de følgende år foretrak Lars at bo på landet. I midten af 1990'erne købte han et hus ved kysten omkring hundrede kilometer fra København og indrettede sit værksted lige ved siden af huset; i optegnelser, der lister danske pibemagere, angives hans adresse som Nykøbing. I samme periode angives hans årlige produktion til omkring halvfjerds piber.

Mål, proportion og form

Hans indflydelse ses mere i målmæssige beslutninger end i enkelte piber. At han ændrede skaftets tværsnit fra rundt til dråbeformet blev en udbredt løsning i senere generationer. Blowfish-formen, kendt for sin buede og asymmetriske krop, tilskrives også ham; denne tilskrivning bygger på en enkelt andenhånds fortælling om, at idéen opstod, mens han kiggede på en fisk i sit akvarium. Formens vanskelighed ligger i, at den kræver, at åreretningen i briaren og kroppens buede flader mødes i samme blok.

På det tekniske plan var det mål, han lagde vægt på, luftkanalen: han mente, at kanalen skulle løbe med samme tværsnit og uden indsnævring fra bunden af hovedet til mundstykkets ende. Det fortælles, at dette tværsnit blev holdt på 4 millimeter fra ende til anden; tallet er ikke sikkert, da det stammer fra andenhånds kilder. Han skar selv sine mundstykker af hård gummi (ebonit), som han fik sendt fra Tyskland. Han delte ikke den udbredte opfattelse om briarens alder og afviste tydeligt rygtet om hundrede år gammelt træ; han sagde, at de fleste af de blokke, han brugte, havde lagret mellem et og fem år, og at for udtørret træ gjorde bearbejdningen vanskeligere. Sandblæsningen udførte han også selv i værkstedet, i en ovn han havde anskaffet udelukkende til dette formål.

Stempler

Stemplet på Ivarsson-piber er teksten "an Ivarsson product" ordnet i en ring. Ifølge Lars var retten til at prægede denne tekst forbeholdt hans far, ham selv og Chonowitsch. For at skelne mestrene blev Lars' piber prægede med et "L", Sixtens med et solmærke. De fleste piber bærer også fremstillingsåret og et løbenummer inden for det år; stemplet 24/1970 angiver den fireogtyvende pibe fremstillet i 1970. Ud over dette prægede han et separat fiskemærke på piber, han fandt fejlfrie efter sine egne mål; det fortælles, at antallet af piber med dette mærke forblev omkring femogtredive frem til midten af 1990'erne. Chonowitsch brugte et fuglemærke til samme formål.

Omgangskreds, familie og indflydelse

Værkstedet i København i 1960'erne var et samlingssted for skandinavisk pibemageri; svenske Bo Nordh kom hertil for at lære metoderne, og venskabet mellem dem varede i årevis. Jørn Micke, der også færdedes i samme kreds, er mere kendt i Japan. Ivarsson-piber nåede efter 1970'erne næsten aldrig amerikanske samlere; det fortælles, at størstedelen af produktionen gik til Japan. Den yngste af hans to døtre, Nanna Ivarsson (f. 5. april 1974), rejste som attenårig til København og arbejdede hos sin bedstefar Sixten; efter en designuddannelse vendte hun tilbage til sin fars værksted og blev familiens tredje generation af pibemagere.

Lars Ivarsson døde 11. februar 2018, treoghalvfjerds år gammel, efter en lang periode med kræft; han efterlod sig sin kone Annette og døtrene Nanna og Camilla. Hans navn nævnes i dag som et af de få, der har fastlagt de mål- og overfladevaner, der er blevet standard inden for artisan-pibemageri.