Lester C. Garlow: En Overset Amerikansk Briar-Udskærer

Lester C. Garlow (Lester Commodore Garlow) er en amatørmester, der i 1950'erne skar figurative briar-piber i USA og næsten aldrig blev anerkendt i sin egen levetid. Han var ikke tilknyttet noget mærke, han voksede ikke op i nogen værkstedstradition, og han efterlod sig omkring treogtyve piber. Hans navn kom først ind i pibelitteraturen efter hans død, da spredte auktionsregistreringer og familiefortællinger blev samlet.

Fra Flåden til Bænken

Ifølge overleveringen sluttede Garlow sig i 1940 til den amerikanske flåde og tjente i seks år; det fortælles, at han tilbragte størstedelen af denne tid om bord på den lette krydser USS Marblehead. Skibets officielle registrering viser, at det i begyndelsen af 2. verdenskrig var tilknyttet den asiatiske flåde i Fjernøsten, at det den 4. februar 1942 blev hårdt beskadiget af et luftangreb i Makassarstrædet, og at det efter reparation blev sat ind i Sydatlanten og fra 1944 i Middelhavet. Fortællingen om, at han var "i Stillehavet under hele krigen", stemmer derfor ikke helt overens med skibets rute. Marblehead's krigshistorie blev også emnet for en bog udgivet i 1944.

Det fortælles, at han begyndte at skære om bord som fritidsbeskæftigelse. Efter hjemsendelsen var det hans kone Alices køb af en briar-blok, som hun havde set annonceret i en butik på Manhattan, der rettede denne håndelag mod piber. Da den første pibe blev godt modtaget af omgivelserne og solgt videre, blev de efterfølgende udskæringer gradvist mere detaljerede.

Hans Piber og Hans Bænk

Hans motiver var hovedsageligt hentet fra det amerikanske vestlige og fra naturscener: pionerer omkring et lejrbål, indfødte krigere til hest, en hjortejæger, en rytter, der ligger ned og sigter med et gevær, hovedet af Lakota-lederen Sitting Bull, gorillahoveder og en gorillafamilie. Et af hans største stykker var over 17 tommer, altså over fyrre centimeter langt. Det fortælles, at han brugte syv måneder på at fuldføre piben, der viste elleve vildheste i fuldt firspring. Ifølge hans søns beretning fuldførte han sin sidste pibe i 1954: på hovedet var der udskåret syv afrikanske elefanter, der bevægede sig hen mod et træ, som selve kammeret udgjorde, og der var brugt tynde stykker elfenben til stødtænderne; det fortælles, at scenen var inspireret af en udstilling, han havde set på naturhistorisk museum i New York.

Hans bænk var beskeden. Det maskinelle udstyr bestod blot af en håndsvarv, nogle få bor og en skruestik; det egentlige arbejde blev udført med forskellige størrelser udskæringsjern, mejsler, et sæt guldsmedeværktøj samt skrabere og nåle, der stammede fra tandlægefaget. Hans piber nåede frem til samlere gennem Wally Franks forretning i New York; et sæt på ni piber kom på denne måde samlet i én enkelt samling. Fordi han i gennemsnit kun kunne fremstille en eller to piber om året, kom udskæringen aldrig til at afløse hans egentlige arbejde. En avisartikel fra Michigan fra 1959 viser ham boende i Lansing og skriver, at han indtil da havde skåret 23 piber; beskrivelsen i denne artikel af en "netop færdiggjort" udskæring stemmer ikke helt overens med sønnens angivelse af året 1954. Garlow fik et slagtilfælde i 1966 og døde i 1970, toogfemten år gammel, som følge af endnu et slagtilfælde.

Hans Genopdagelse

De år, han arbejdede, var USA's guldalder for seriefremstillede piber; mens mærker som Kaywoodie og Dr. Grabow fyldte bænkene, forblev den figurative udskæring, der i vid udstrækning læner sig op ad 1800-tallets merskumstradition, en snæver beskæftigelse helt uden for denne produktion. Ved den auktion, der blev afholdt i New York den 4. april 1978, og som i pressen blev annonceret som byens første auktion helliget udelukkende piber, bar otte af de 291 numre Garlows signatur; kataloget nævnte ham kun ved efternavn. Piben, der skildrer gorillafamilien, blev afbildet i 1983 i Harry L. Rinkers antikvitetsprisguide. En eftersøgningsbesked, som sønnen Tamarack skrev til et pibeforum i 2005, en artikel i et magasin fra den anden søn, Bruce, i 2014, og et samleværk udgivet i 2025 samlede disse spredte spor i én sammenhængende levnedshistorie. Garlows produktion, der strakte sig over blot nogle få år og blev udført helt alene fra start til slut, regnes i dag blandt de sjældne eksempler på figurativ fortælling skåret i piber i midten af det 20. århundrede.