London Castle Pipes

London Castle Pipes er et af de mindst kendte værksteder i britisk pibehistorie. Ifølge optegnelserne blev det grundlagt i 1919 under navnet Davies & Huybrecht, og dets produkter var i årtier kun at finde på hylden hos én enkelt tobakshandler i London. Derfor nåede mærket end ikke i sin egen samtid ud til en bred køberkreds; navnet har snarere cirkuleret blandt de samlere, der har haft et eksemplar i hænde.

Værkstedets Arbejdsmåde

Værkstedets hele grundlag hvilede på materialets fejlfrihed. Det fortælles, at briar-blokkene kom fra Algeriet; denne oplysning er ikke bekræftet af uafhængige kilder. Man siger, at kun de blokke, der var pletfri og uden revner, blev bearbejdet; man foretrak at kassere blokken frem for at skjule en fejl med kit. Formrepertoiret var lige så konservativt: man bevægede sig ikke uden for de klassiske engelske skabeloner med billiard i spidsen, og målene holdtes i mellemstørrelse.

Det, der virkelig adskilte mærket, var bestillingsmetoden. Hovederne blev sendt til butikken uden mundstykke, kunden beskrev selv den ønskede mundstykkeform, og mundstykket blev derefter skåret i hånden. Sådan blev hver pibe et halvt skræddersyet produkt, der blev færdiggjort efter ejerens ønske. På de færdige piber ses stemplet "London Castle, G. Huybrecht".

Et Mærke Bundet til Én Tobakshandler

Værkstedets produkter kunne kun findes ét sted i London, hos den tobakshandler, der kendtes som Smith's Snuff Shop. Denne butik er G. Smith & Sons, der åbnede på Charing Cross Road i 1869 og blev berømt for sit udvalg af snus; den regnedes for byens ældste tobakshandler, indtil den lukkede i 2011. At være bundet til én enkelt butik betød også, at produktionen forblev lille i omfang, og værkstedets navn forsvandt i skyggen af Storbritanniens store fabriksmærker. Registreringen af mange britiske producenter af tilsvarende størrelse kan i dag kun følges gennem handelsarkiver.

Lukning og Efterspil

Familiens sidste mester, G. Huybrecht, gav op sidst i 1990'erne og døde få år senere. Tilbage stod, ifølge overleveringen, over hundrede hoveder, hvoraf de fleste stod umalede og uden mundstykke. Disse hoveder blev genopdaget midt i 2000'erne og fuldendt med håndskårne vulkanit-mundstykker. Dermed blev værkstedets sidste arbejder til færdige piber år efter mesterens død; hvor mange hoveder der blev fuldført, vides dog ikke med sikkerhed. De samlinger, der sporer lignende glemte værksteder, nævner også London Castle i denne kategori.

Den mest kendte historie omkring mærket er, at den britiske premierminister Harold Wilson overvejende brugte Huybrecht-piber og især foretrak zulu-formen. Wilsons pibepassion er veldokumenteret; han vandt titlen "Årets Pibe-ryger" i Storbritannien i 1965. Til gengæld findes der modstridende beretninger om, hvilke piber han brugte, og Huybrecht-forbindelsen bør derfor betragtes som en rygte, der overleveres i miljøet, snarere end en oplysning bekræftet af uafhængige kilder.