Malaga Pipe Company

Malaga Pipe Company er et amerikansk pibeforetagende, grundlagt omkring 1939 af George Khoubesser i Royal Oak, en by tæt på Detroit i Michigan, og som i tres år arbejdede fra samme adresse: en lille forretning på East Eleven Mile Road. Mærket er et eksempel på en mellemmodel mellem de store amerikanske fabrikker med serieproduktion og enmandskunstnerværksteder: piberne blev lavet ved bænken bagerst, og solgt i udstillingsvinduet forrest.

Grundlæggelse og to generationer

Grundlæggeren George Khoubesser havde udformet virksomheden som både fabrik og detailforretning; i kilder fra miljøet angives hans fødsels- og dødsår som henholdsvis 1892 og 1971, men disse datoer kunne ikke bekræftes af en uafhængig registrering. I anden generation overtog Emmanuel Khoubesser (ifølge de samme kilder 1942-1981), kendt af kunderne som "Manny", forretningen. Forretningens drift var typisk for et kvartersværksted: produktionen foregik i løbet af ugen på værkstedet bagerst, og de færdige former blev sat i vinduet hen mod weekenden. Ud over briarpiber solgte forretningen også tobak; der fandtes både blandinger, der blev blandet på stedet, og færdigpakkede produkter. Efter Mannys død i 1981 gik virksomheden videre til hans kone og ældste børn. Malaga lukkede i 1999 efter tres års drift. Bygningen på forretningens adresse står stadig og bruges i dag af en anden virksomhed.

Materiale- og overfladeforståelse

Det, der kendetegner Malaga-piber, er materialevalget. Som det også fremgår af stemplet på skaftet, brugte mærket den algeriske lyngrod (briar), der var det foretrukne råmateriale i midten af det tyvende århundrede. Ifølge mærkets eget katalog gennemgik blokkene deres egen tørringsproces (curing), og det blev hævdet, at kun stykker med solid åre kunne klare denne proces uden at revne. Ifølge samme kilde var en konsekvens af metoden også, at piberne blev lette.

I finishen var enkelhed det centrale. Størstedelen af piberne i det øverste kvalitetstrin, kaldet "Senior", blev efterladt i deres naturlige tilstand uden maling, shellak eller lak, kun poleret; miljøet omtaler denne stil som "oliebehandlet" (oil finish). Dermed forblev åretegningen synlig og udækket. Denne holdning stod i modsætning til mærker som Custom-Bilt, der i samme periode gjorde sig bemærket på det amerikanske marked med mørkt malede, reliefudsmykkede overflader. For en generel oversigt over overfladevalg, se overfladebehandlinger.

Stempler og samlerkultur

Malaga-piber genkendes generelt på stemplet: over på skaftet står mærkenavnet, og under det en angivelse af briarens oprindelse. Produktsortimentet var domineret af det klassiske engelsk-amerikanske repertoire; formerne fra Canadian-familien, der udmærker sig ved deres skaftlængde, er blandt de hyppigst forekommende i restaureringsartikler. Der er ikke sket ny produktion, siden mærket lukkede; piberne ses nu kun i det brugte marked og betragtes som et regionalt led i den amerikanske værkstedstradition. For et overblik over denne tradition, se opslaget om den amerikanske håndlavede pibescene.

Nogle detaljer om mærket er ikke bekræftede. Der cirkulerer andre navne, der nævnes i forbindelse med værkstedet, samt fortællinger om mærkets kendte kunder, men disse er ikke understøttet af uafhængige dokumenter.