Mastercraft

Mastercraft er et af de pibenavne, der nåede et bredt publikum i USA i midten af det tyvende århundrede; det er dog ikke en fabrikant i sædvanlig forstand. Mærket var et importforetagende, der lod piber fremstille på fabrikker i Europa og Mellemøsten, forsynede dem med sit eget stempel og bragte dem til det amerikanske marked, og som desuden distribuerede lightere, tobakspunge og lignende tilbehør engros. Ledelsen havde i mange år sæde i New York.

Et Mærke Uden Fabrik

Mastercraft havde hverken sin egen bænk eller sin egen skærer; hver pibe med dette navn var et andet værksteds arbejde. Ifølge fortællingen omfattede sortimentet linjer, der bar signaturen af Rossi, Brebbia, Santambrogio, GIGI og brødrene Rovera fra Italien, af Parker/Hardcastle og Orlik fra England samt af Jeantet og Jima fra Frankrig; desuden hørte merskumspiber fra østrigske Strambach, en serie fremstillet i Israel samt japanske lightere og hongkongske punge til distributionslisten. Denne oversigt bygger på en enkelt erindringsberetning og er ikke sammenlignet med uafhængige handelsregistreringer.

En sådan struktur betyder, at der kunne være store håndværksmæssige forskelle mellem to piber med samme navn. Ledetråden ligger for det meste i stemplet: navnet "Mastercraft" indrammet i et skjoldformet felt, ved siden af påskriften "Imported Briar" for lyngrod (briar) og ofte fremstillingslandet (som "Italy"). Det ovale sølvfarvede "MC"-mærke på siden af mundstykket og serienavne som Executive Choice hører også til de kendte spor; på en del eksemplarer ses stemplet "Algerian Briar". Mærket er kendt for at have brugt Bing Crosbys ansigt i sine bladannoncer; denne oplysning er udbredt i pibelitteraturen, men er ikke bekræftet gennem de originale annoncebilleder.

Flytningen til Sparta

I efterkrigstiden var mærket ejet af Bernard Hochstein. Ifølge oplysningerne overtog United States Tobacco (UST), ejer af mærkerne Skoal og Copenhagen, i 1969 Dr. Grabow fra familien Lavietes og i 1974 Mastercraft fra Hochstein. Den nye ejer flyttede virksomheden fra New York til Sparta i North Carolina, hvor Grabow havde produceret siden 1943, og placerede de to mærker i samme bygning. Under flytningen blev det færdigvarelager en tid opbevaret på et lager i Winston-Salem; det fortælles, at lageret fyldte et usædvanligt stort areal efter datidens standarder.

Et af de navne, Mastercraft tidligere havde overtaget, var Marxman. Dette mærke, som Robert "Bob" Marx grundlagde i New York, er kendt for figurative piber med filmskuespilleres ansigter udskåret i hovedet. Overdragelsesdatoen er ikke sikker; det fortælles, at den fandt sted i årene før UST's opkøb.

Årene Sammen med Grabow

De to virksomheder, der kom under samme tag, begyndte hurtigt at nære hinandens produktlinjer. Grabow genfremstillede nogle af de former, Mastercraft importerede, under sit eget navn; Mastercraft, der havde svært ved at finde en stabil forsyning, drog til gengæld fordel af Grabows stabile produktion. Resultatet var, at samme hoved kunne sælges under to mærker med forskelligt navn og forskellig overfladebehandling: den glat polerede Seville fandt sin modstykke i Grabows rustikerede Hillcrest, og freehand-linjen hed på den ene side Andersen og på den anden Grabow Freehand. Det fortælles også, at brugen af lucite i mundstykker kom til Grabow via Mastercraft. I denne periode nærmede de to mærkers briar-forsyning og finishpraksis sig hinanden.

Halvfjerdserne var mærkets mest synlige periode; Mastercraft-piber optrådte jævnligt i de store postordrekataloger. Det fortælles, at UST i slutningen af halvfjerdserne oprettede et lille salgsteam rettet mod pibeforretninger, og at salget faldt, efter at teamet blev opløst. Mærket er i dag ikke i produktion; navnet forbindes for det meste med estate-markedet, hvor man forsøger at udlede fra stemplet, hvem der har lavet piben.

En stor del af detaljerne i dette opslag bygger på et forumindlæg fra en person, der arbejdede som leder hos både Mastercraft og Grabow i syvtiverne og firserne; så længe disse oplysninger ikke er sammenlignet med uafhængige dokumenter, bør de betragtes som enkeltkildede.