Mastro Beraldi

Mastro Beraldi er mærkenavnet på de piber, som den romerske pibemager Aldo Pierluigi og hans familie fremstiller. Værkstedets historie går tilbage til midten af 1970'erne, hvor Pierluigi begyndte at fremstille piber under sit eget navn; Mastro Beraldi er denne erfarings udgave, rettet mod en bredere kundekreds, især det nordamerikanske marked. Mærket regnes for et typisk eksempel på den italienske mellemvej-tradition, der bevarer håndværk i værkstedsskala, men producerer i seriemæssig orden.

Værkstedets baggrund

Ifølge kilderne begyndte Aldo Pierluigi at fremstille piber omkring 1976-77; ifølge de samme kilder blev de tidlige freehand-forsøg stemplet med inskriptionen "Per mei amici". Denne oplysning er ikke bekræftet andetsteds end på Pipedia. Så vidt det kan udledes, blev de tidlige arbejder fremstillet til den nærmeste omgangskreds snarere end til et kommercielt distributionsnet. I de følgende år valgte familien at præsentere sin erfaring under et defineret mærke i stedet for enkeltvis signerede stykker; navnet Mastro Beraldi er resultatet af dette valg. Hvilket år navnet først blev brugt, er ikke klart i nogen af de tilgængelige kilder. Værkstedet forblev i Rom, og produktionen fortsatte inden for familien.

Sådanne overgange er udbredte i Italien. At værksteder, der begynder med en enkelt mesters signatur, med tiden udvikler sig til familievirksomheder, er et mønster, der gentages talrige gange i den italienske håndlavede pibes korte historie.

Fremstilling og materiale

Mærkets egen præsentation oplyser, at det anvendte træ er italiensk briar, og at kubberne bearbejdes, efter at de er udvalgt og lagret. Samme tekst hævder, at produktionen udelukkende bygger på håndarbejde; til gengæld findes der i ingen kilde en detaljeret beskrivelse af, i hvilke faser værkstedet bruger maskine, og i hvilke det bruger håndværktøj. Resultatet i praksis er, at der kan ses små forskelle i proportioner mellem to hoveder med samme modelnavn; åringens udseende varierer også fra stykke til stykke.

Kilderne er ikke helt enige om mundstykkematerialet. Mærkets egen tekst oplyser, at der bruges ebonit, forstærket indefra med en særlig pind mod brud; nogle forhandlerpræsentationer nævner derimod støbte og efterfølgende håndfinishede vulkanit-mundstykker med en teflonbelagt tenon. Denne modsigelse er endnu ikke afklaret; det vides ikke, om de to beskrivelser hører til forskellige perioder eller forskellige linjer.

Viden om stempelordningen bygger i høj grad på restaureringsartikler. Ifølge disse findes der under skaftet mærkenavnet, landenavnet og et modelnummer; da ordningen er enkel, er mærket relativt let at genkende på det brugte marked.

Mario Grandi-linjen

Familien Pierluigi åbnede i midten af 2000'erne en anden linje under navnet Mario Grandi; det oplyses, at disse piber fra december 2006 udelukkende er blevet distribueret via online-auktioner. Værkstedet har oplyst, at Mario Grandi er en virkelig eksisterende mester, men denne persons eksistens kan ikke bekræftes uafhængigt; muligheden for, at navnet blot er en linjebetegnelse, forbliver åben. I samlerkredse betragtes linjen som en snævrere afgrening af Mastro Beraldi.

Om mærket i dag er aktivt, er ligeledes usikkert: piberne findes fortsat i forhandlerkataloger, men er ikke bekræftet gennem en aktuel meddelelse fra værkstedet eller en fungerende officiel hjemmeside.