Rundtur på Missouri Meerschaum-fabrikken

Rundturen på Missouri Meerschaum-fabrikken handler om, hvordan verdens ældste producent af majskolbepiber fungerer på sit anlæg i byen Washington i delstaten Missouri. Bygningen ligger lige over for kystvejen ved Missouri-floden, og produktionsetagerne har gennem mange år været oplyst af dagslys fra de store vinduer, der vender ud mod floden. For firmaets historie og produktfamilie, se artiklen Missouri Meerschaum, og for vedligeholdelse af majskolbepiber, se Vejledning i majskolbepiber (Corncob Primer).

Fra mark til bænk

Det, der adskiller anlægget fra tilsvarende, er, at råmaterialet dyrkes under egen kontrol. De anvendte kolber stammer fra en hvid hybridmajs, "pibemajs", der er forædlet til at give tykke og holdbare kolber; det vides, at sorten er udviklet på universitetet i Missouri efter firmaets ønske. Forædlingen angives at bygge på arbejde fra 1960'erne, men denne datering er ikke bekræftet i uafhængige kilder. Majsen dyrkes på markerne på den modsatte bred af fabrikken; efter høsten adskilles kernerne fra kolben og bruges ikke til pibefremstilling, men vurderes separat. Kolber, der er for små til at egne sig til piber, bruges også i lokalt håndarbejde. Den gipsbaserede puds, der påføres pibernes overflade, er den behandling, der har givet firmaet dets navn; udseendet er tilsigtet at minde om merskumspiber.

Etagernes funktion

Kolberne lagres i mindst to år, indtil de opnår den hårdhed, der er nødvendig for at kunne udskæres og bearbejdes; dette lager opbevares hovedsageligt på øverste etage. Samme etage rummer også de maskiner, der er trukket ud af produktion: disse maskiner kasseres ikke, men opbevares for at kunne afgive dele til stadig fungerende maskiner af samme type. På mellemetagen findes yderligere kolbelager, administrative afdelinger og et lille museum, der fortæller firmaets historie. Selve fremstillingen, emballeringen og forsendelsen af piberne foregår i stueetagen. Transporten af kolber og materialer mellem etagerne varetages af en gammel godsevator, der oprindeligt var dampdrevet; rem- og kabelsystemet er senere blevet omlagt til el, men remskivesystemet og brugsmåden er i vidt omfang bevaret.

Bygning og maskiner

Fabrikken er ikke opført på én gang. Hjørnesektionen er den ældste og blev ifølge kilderne færdiggjort i 1883; nogle kilder angiver 1884. I de følgende årtier, efterhånden som efterspørgslen voksede, blev der føjet både etager til bygningen og tilbygninger langs floden, og det er sådan den nuværende uregelmæssige bygningsmasse er opstået. Henry Tibbe grundlagde virksomheden i 1869 i et lille værksted udstyret med en fodtrukket drejebænk og håndredskaber; det var hans søn Anton (Antone) Tibbe, der for alvor stod for væksten og mekaniseringen. At dampkraften blev afløst af elektricitet, tilskrives også hans initiativer; det fortælles, at det gamle elektricitetsselskabs bygning, der tilhørte familien, stadig står i den gade, hvor fabrikken ligger. En betydelig del af de gamle maskiner i produktionen er designet og bygget på et nærliggende maskinværksted; dette værksted, der er blevet i samme familie gennem generationer, står fortsat for vedligeholdelse og reparation.

Medarbejdere

150. I 2019, da jubilæet for de 150 år blev fejret, arbejdede der omkring femogtredive personer på anlægget; det vides ikke, om dette tal stadig er aktuelt. En lille del af personalet arbejdede på kontoret og på marken, resten i de forskellige faser af pibefremstillingen. At mestre med over tredive års anciennitet arbejder sammen med nye medarbejdere, regnes for den måde, værkstedets viden gives videre fra generation til generation.