Oppenheimer Pipe

Oppenheimer Pipe er navnet på den industrielle koncern, der voksede ud af et Londonbaseret handelshus, grundlagt i 1860, og som udgjorde rygraden i britisk pibeproduktion i den første halvdel af det tyvende århundrede. Den kendes mindre for piber under sit eget navn end for de mærker, den opkøbte, og de fabrikker, den etablerede.

Fra handelshus til fabrik

Ifølge registreringerne blev virksomheden grundlagt i 1860 af Oppenheimer-brødrene og deres partner Louis Adler; kilderne er uenige om, hvorvidt det var Charles eller Adolph, der stod i spidsen ved grundlæggelsen. Firmaet producerede i begyndelsen ikke piber, men bragte produkter fra kontinentale værksteder til det britiske marked og imperiets markeder. I de følgende årtier ændrede arbejdsdelingen mellem partnerne sig, og ledelsen blev samlet på én hånd; firmaet forberedte i denne periode overgangen fra handel til produktion.

I 1902 overtog virksomheden den franske producent Marechal, Ruchon & Cie, og dermed mærket GBD. Året efter, i 1903, åbnede den sin egen pibefabrik i London. Ifølge overleveringen nåede anlægget først den kapacitet, der var forudset ved grundlæggelsen, da Første Verdenskrig skabte øget efterspørgsel; i årene før krigen stod det i vidt omfang ubrugt.

Opsamling af mærker

Den egentlige vækst kom efter krigen, da veletablerede Londonske huse kom i vanskeligheder og blev overtaget. Adolph Frankau & Co, grundlagt i 1847 og producent af BBB-piber, kom i Oppenheimers hænder i 1920'erne. I mellemkrigstiden kom også Loewe & Co. og Dr. Plumb's under koncernens kontrol; Comoy's of London sluttede sig til det samme tag på et senere tidspunkt. Tidspunkterne for indtrædelsen er ikke entydige i kilderne, men resultatet er klart: én enkelt kapitalgruppe kom til at besidde en række tilsyneladende konkurrerende, anerkendte mærker samtidig.

Koncernen markedsførte også piber under sit eget navn. På tidlige produkter ses betegnelsen "A. Oppenheimer & Co." og navnet Keystone; på disse piber er formstemplet ofte "Keystone — London England". Dette stempel regnes blandt de få spor, der direkte forbinder en pibe med koncernens egen produktion, for samlere.

Cadogan-taget

Da opkøbene voksede i antal, valgte ledelsen at samle dem alle i ét investeringsselskab. Cadogan Investments Ltd fik ifølge overleveringen sit navn fra Cadogan Square-kvarteret, hvor firmaets Londonkontorer lå. Kilderne er uenige om grundlæggelsesåret, som placeres et sted mellem 1920'erne og 1930'erne; det sikre er, at mærkerne i mellemkrigstiden fik en struktur, hvor de juridisk var adskilte, men kommercielt blev styret fra ét sted. Andre engelske mærker som Orlik sluttede sig i senere år også til dette tag.

Navnet Oppenheimer forsvandt med tiden ud af kommerciel brug, og virksomheden fortsatte under Cadogan. Efter 1980'erne blev produktionen samlet på ét anlæg i Southend-on-Sea ved kysten i Essex; de mærker, koncernen havde overtaget, fortsatte med at leve på denne fabrik, selv efter at deres egne værksteder var lukket. De gamle Londonhuses formnumre og stempelsystemer blev også i vid udstrækning bevaret. Samlere, der i dag forsøger at forstå stempel- og formnummersystemerne i engelske fabrikspiber, vender ofte tilbage til denne fusionskæde, som Oppenheimer grundlagde for et århundrede siden.