Paul Tatum (Tatums Workshop)

Paul Tatum er en amerikansk pibemager, der signerer sine piber med stemplet Tatums Workshop. Hans samlede produktion er forblevet lille i antal, men til gengæld har han indtaget en særlig plads i den amerikanske artisan-pibescene med sine selvstøbte mundstykker og den detaljerede udskæring, han påfører hovedets overflade. Hans kendetegn, der gør hans arbejder genkendelige på afstand, er et glasøje indstøbt i mundstykkets ryg.

Mundstykkestøbning og øjestempel

Det teknisk mest særegne ved Tatums arbejde var, at han selv støbte sine mundstykker i stedet for at skære dem ud af færdige stænger. Han blandede harpiksen i hånden og tilsatte ravkorn eller findelt tobak; da ravens densitet lå tæt på blandingens egen, forblev kornene svævende uden at synke til bunds. Det egentlige problem var luftbobler, der blev tilbage i blandingen. Ifølge hans egen beskrivelse hærdede han emnet i en trykbeholder ved omkring 90 psi (cirka 6 bar) for at holde gassen opløst i blandingen, så der ikke blev efterladt boblespor på overfladen. Hans mest kendte mønster var flammemotivet: der blev skåret flammeformede kanaler i det delvist drejede mundstykke, flydende harpiks blev presset ned i kanalerne, og emnet blev drejet igen; hver ekstra farve betød, at processen måtte gentages fra begyndelsen. For de generelle egenskaber ved denne type materiale, se opslaget om mundstykkematerialer.

Glasøjet, han placerede på mundstykkets ryg – af den type, der bruges i dyreudstopning – fungerede både som signatur og gradeangivelse; det blev sat ned i et hul, der var boret med en fin spids, og fastgjort med epoxy, og fordi det kunne ses på afstand, gjorde det det muligt at aflæse kvalitetstrinnet med et enkelt blik. I registrerede eksemplarer består stemplet af navnet Tatums Workshop sammen med et gradenavn og et tal; kendte eksempler omfatter grønt støbt mundstykke med et guldfarvet indstøbt øje samt dele med guldfarvede ringe.

Overfladebehandling

Rustikering betragtes i pibeverdenen ofte blot som en hurtig måde at redde et hoved med svag eller mangelfuld årring på; Tatum betragtede den derimod som et selvstændigt designområde. Serien, der har fået sit navn efter Lovecrafts skabning "Shoggoth", blev ifølge overleveringen introduceret flere år i træk på forfatterens fødselsdag: hovedet blev trinvist udskåret med spidser, der blev finere fra grov til fin, derefter let sandblæst, malet sort og poleret til høj glans med naturlig shellak. På den halvrustikke overflade, han kaldte "Egyptian Leather", anvendes den samme trinvise udskæring, sandblæsning og polering sammen; balancen her er hårfin, for skæres udskæringen for dybt, kan polerskiven ikke fjerne værktøjsspor, og er den for lav, virker overfladen uforløst. I den tredje metode føres spidsen af en lille rundsav mod hovedet i en fast vinkel og på tilfældige punkter, hvorved der opnås en kunstig struktur uafhængig af briarens egentlige årring. En tofarvet bemaling, hvor den ene farve trænger ned i fordybningerne og den anden tørres af overfladen, fik desuden piben til at skifte farve alt efter synsvinkel. For den generelle betegnelse for disse overflader, se opslaget om overfladebehandlinger.

Værkstedets baggrund

Oplysningerne om Tatums personlige baggrund hviler i vid udstrækning på hans egne udsagn; der findes ingen uafhængig dokumentation. Ifølge disse blev han født i Atlanta, flyttede som elleveårig med sin familie til Winston-Salem i North Carolina, og hans interesse for piber begyndte i teenageårene i begyndelsen af 1980'erne. Han fik ingen regulær læretid; pibemesser, bøger og internetfora blev hans læringskilder. Hans mest intense udveksling havde han med Trever Talbert, der startede sin egen virksomhed i samme periode; da de begge foretrak en bred røgkanal, røg de hinandens forsøgspiber i en fælles søgen efter det rette mål. Tatum siger, at han i denne søgen trak på sin viden om strømningsmekanik fra sit fag. For debattens forløb i pibemiljøet, se opslaget om luftstrøm.

Mens han studerede maskiningeniørvidenskab på North Carolina A&T State University i Greensboro, gik han til forelæsninger om morgenen og tilbragte eftermiddagene ved drejebænken. Han begyndte sin produktion med at lave tobaksstoppere (tampere); efterhånden som hans færdigheder øgedes, forskød vægten sig mod piben, og ifølge hans eget udsagn blev pibemageri i 2004 hans hovedbeskæftigelse. Ifølge samme kilde blev han færdiguddannet i 2006 og flyttede til Alabama, hvor han begyndte at arbejde ved NASA's Marshall Space Flight Center; han oplyser, at han arbejdede som strukturdesigner på Ares I-raketten og komponenter til Den Internationale Rumstation, og at han senere skiftede til stillingen som flight controller for stationen. Titeloplysningerne er ikke konsistente på tværs af kilderne: i et forhandlerresumé omtales han som materialeingeniør. Efter flytningen lavede han kun ganske få piber; produktionen er reelt ophørt.