Pedro Ferrizzo

Pedro Ferrizzo er en mester, der arbejder i Uruguay og skærer sine piber ikke af briar, men af roden fra et lokalt træ, og det oven i købet uden at bruge en eneste værkstedsmaskine. Selvom hans navn cirkulerer i pibemiljøet, er den offentliggjorte biografiske dokumentation om ham yderst sparsom: fødselsår, værkstedets beliggenhed og dato for produktionens start kan ikke bekræftes i uafhængige kilder. Ferrizzo regnes derfor blandt de pibemagere, hvis produkter er kendte, men hvis biografi er mangelfuld.

Materiale: Coronilla-rod

Det træ, Ferrizzo bruger i næsten alle sine arbejder, er coronilla, botanisk navn Scutia buxifolia. Denne tornede, lave busk vokser i de bakkede områder og flodbredsskove i det sydlige Brasilien, det nordlige Argentina og Uruguay. Stammen bliver kun omkring to millimeter tykkere om året; denne langsomme vækst giver et tungt og tæt træ. At man i regionen længe har værdsat træet mest som brænde, hænger også sammen med denne tæthed. Den del, mesteren foretrækker, er de rødder, der kommer til syne, når flodlejet trækker sig tilbage. Disse rødder ældes gennem årene i det fri, påvirket af vejr og de mineraler, floden fører med sig; det er også netop denne langsomme modning, der giver den hårdhed, man søger i udskæringsarbejde. Det berettes, at Ferrizzo selv samler rødderne på steder, der ikke er påvirket af mennesker. Det er en regional opfattelse, at træet er stabilt over for varme og modstår revner; disse egenskaber bygger på brugernes iagttagelser, ikke på laboratoriemålinger. Coronilla er, fordi den er bundet til et snævert geografisk område blandt kammertræsorter uden for briar, ikke særlig velkendt; lignende eksempler behandles i opslagene om alternative træsorter og ikke-briar træsorter.

Metode og Form

Ferrizzos arbejdsmetode er opbygget som det modsatte af serieproduktion. Ved formgivning af kammer og skaft bruges hverken drejebænk, fræser eller båndslibemaskine; arbejdet udføres med et lige barberblad og gradvist finere sandpapir. Den eneste maskine er en lille håndboremaskine, der bruges til at bore røgkanalen. Heller ikke poleringsfasen forlader værkstedet: mesteren bruger sit eget naturlige voks, fremstillet af bivoks.

Denne metode bestemmer direkte formen. I stedet for klassiske former, der er tro mod en skabelon, opstår der figurative kamre, der følger rodens eget åreforløb. Det oplyses, at Ferrizzos design henter inspiration fra antropologi, regionens geografi og træets naturlige mønster; selvom han kommer fra en familie af europæisk oprindelse, siges det, at hans arbejder trækker på kontinentets indfødte udskæringstradition. Resultatet regnes lige så meget for en lille, enestående skulptur som for en brugbar pibe.

Kildernes Tilstand

Oplysningerne om Ferrizzo bygger i dag i vid udstrækning på mesterens egen præsentationsside og korte opslag i pibeleksika. Disse opslag angiver ingen dato, serienavn eller stempelform; der findes heller ingen registrering af, at piberne skulle have et fast stempelmønster. Dateringen af hans værker kan derfor for nu kun ske ud fra form og materiale. Det leksikonopslag, der er brugt som kilde, bærer selv en advarsel om "manglende oplysninger"; selvom det fremgår, at mesteren har sin egen hjemmeside, har det ikke været muligt at gennemgå sidens indhold i forbindelse med denne sammenstilling. Det bør holdes i erindring, at en væsentlig del af fremstillingen her bygger på mesterens egen præsentationstekst og ikke på uafhængig research.