Pipas + O: Félix Massó Milleiros Værksted i Galicien

Pipas + O er navnet, hvorunder Félix Massó Milleiro, der arbejder alene i Galicien i det nordvestlige Spanien, samler sine piber. Der står hverken et firma eller et værkstedspersonale bag; signaturen er direkte knyttet til producenten selv, og produktionen har været begrænset til et beskedent antal stykker uden nogen distribution. På denne måde regnes mærket for et rendyrket eksempel på definitionen af en artisan-pibe.

Bænken, der åbnede efter pensioneringen

Massó har en ingeniøruddannelse og tilbragte sin karriere som kommerciel repræsentant for to store elselskaber i Galicien-regionen. Pibefremstillingen kom først ind i billedet, efter at denne karriere var afsluttet: ifølge hans egen beretning satte han sig for første gang ved bænken i januar 2008 på grund af en påstand fremsat af en bekendt, der røg pibe. Det, der var tænkt som et enkeltstående forsøg, blev til en vedvarende beskæftigelse, og den spanske dagbog, han åbnede samme år, fulgte produktionen tæt. Producenten daterer selv sit første møde med piben til omkring 1967; han oplyser, at der gik en lang periode med cigaretrygning imellem, og at han vendte tilbage til piben i årene op til sin pensionering.

Efternavnets historie i regionen er langt ældre end piberne. Det siges, at Massó-familien ifølge overleveringen slog sig ned i Galicien fra Catalonien i begyndelsen af det 19. århundrede og bragte saltnings- og konservesfiskeri med sig hertil; Massó-fabrikken, der blev grundlagt i Bueu ved Pontevedra-kysten, er i dag registreret som museum. Hvorvidt producenten stammer fra denne gren, er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Formopfattelse

Massós arbejder samler sig om to spor. Det første er piber med lige skaft, der ikke går ud over de klassiske mål; det andet og det, der bærer hovedvægten, er frihånds-arbejderne. I denne anden gruppe hentes formen ikke fra en færdig formfamilie; de fleste stykker knytter sig til en idé fra film eller litteratur, og hovedet bygges op omkring den idé. Ifølge producentens egen udtalelse er der bevidst holdt afstand til andre mestre i designene, men de navne, han alligevel føler sig nær, er nordeuropæiske og russiske; denne tilbøjelighed stemmer overens med den generelle vægt, som Den Danske Skole har haft på individuelle producenter i Europa.

Produktionen er baseret på briar, og alt sammen foregår i værkstedet, der er indrettet i landstedet nær Betanzos. Antallet har fra begyndelsen været holdt lavt: ifølge producentens egen udtalelse kommer der kun en ny pibe til bænken, når der opstår en original idé, det er værd at arbejde videre med. Der findes derfor ikke en modelserie eller et gentaget katalog, men enkeltvis behandlede stykker.

Registrering og adgang

Næsten alt, hvad der vides om mærket, bygger på producentens egen dagbog. Bloggen "El mundo de la pipa" blev åbnet i 2008; den har opbygget et bredt arkiv om pibefremstilling, reparation og vedligeholdelse og offentliggjorde sit sidste kendte indlæg i marts 2018. Samlingen "Catálogo de Pipas + O", hvor arbejderne præsenteres samlet, er også en del af dette arkiv. Den separate hjemmesideadresse, der senere blev annonceret, svarer nu ikke længere på domæneopslag; derfor findes der ingen optegnelser om mærkets tilstand efter 2018. Pipas + O regnes for et lille, men velbevaret eksempel på, hvordan enkeltstående signaturer uden et kommercielt netværk kan efterlade et sporbart dokument i pibens historie.