Poliński

Poliński er et familiedrevet pibeværksted, der arbejder i byen Przemyśl i det sydøstlige Polen. Værkstedet, der bærer navnet efter Tadeusz Poliński og hans hustru Celina, regnes som et af de ældste blandt byens uafhængige pibeværksteder og er i dag stadig kendt for sine håndformede piber med stort volumen.

Værkstedets oprindelse

Przemyśl er et af centrene for polsk pibefremstilling; byens optegnelser om pibeproduktion går tilbage til sidste fjerdedel af 1800-tallet. Poliński-værkstedet er udsprunget af denne tradition: kernen i virksomheden er det lille værksted, som Celinas far, Kazimierz Sochacki, drev med fremstilling af piber og cigaretmundstykker. Tadeusz Poliński, der startede sin karriere som maskinarbejder, lærte håndværket i dette værksted; ifølge kilderne overtog han produktionen i eget navn i 1978 efter svigerfaderens død. Celina blev medindehaver af virksomheden midt i 1980'erne.

Det berettes, at værkstedet i de første år brugte pæretræ, og at briar-blokke først blev hovedmaterialet i produktionen i begyndelsen af 1980'erne. Dette skifte hænger sammen med den begrænsede adgang til importerede materialer under datidens østbloktilstande; de første briar-partier siges at have haft oprindelse i Albanien. I de følgende år vendte værkstedet sig ifølge kilderne mod blokke af italiensk og spansk oprindelse. Overgangen fra lokale træsorter som pæretræ til briar er den vej, som mange værksteder i Central- og Østeuropa har fulgt; for flere detaljer om emnet, se artiklen piber i andet træ end briar.

Form og håndværk

Det mest genkendelige træk ved Poliński-piber er deres proportioner. Værkstedets typiske arbejde er en pibe med kort skaft i forhold til hovedet, bred diameter og dybt hoved, som giver en mærkbar vægt i hånden; disse store stykker siges at kunne veje op mod hundrede gram. Designene planlægges ikke i detaljer på papir; hver blok bearbejdes individuelt ud fra sin årring, så to piber aldrig bliver helt ens.

Overfladen behandles overvejende rustikt. Disse teksturerede, udskårne overflader bruges både til at udnytte briarens små fejl og til at give det tykke hoved et bedre greb; for en sammenligning af metoderne, se artiklen overfladebehandlinger. Til mundstykker anvendes som regel akryl, og der placeres et lille "p"-mærke på venstre side af stykket. Egenskaberne ved mundstykkematerialer behandles i artiklen mundstykkematerialer.

Stempler og anerkendelse

Stemplet, der slås i skaftet, består af to dele: mesterens for- og efternavn samt et stiliseret "P", tegnet som en kombination af en prik og en kort streg. Det lille "p"-mærke på mundstykket fuldender denne signatur. Det berettes, at værkstedet ud over ny pibeproduktion også påtager sig reparationer og fornyelse af mundstykker, og at det er kendt for dette i Polen.

Navnet Poliński har ikke opnået samme udbredte anerkendelse i internationale samlerkredse som de store danske eller italienske signaturer. Til gengæld anses værkstedet for at være et af de få, der i dag viderefører Przemyśls uafbrudte håndværkstradition.