Red Hat Pipes

Red Hat Pipes er det mærke, som den danske pibemager Kjeld Sørensen bruger i stedet for sit eget navn. Sørensen brugte femogtyve år i erhvervslivet som økonom, før han opgav sit fag og fra 2003 begyndte at lave piber på fuld tid. Hans værksted ligger i Himmelev ved Roskilde, og produktionen har aldrig oversteget skalaen af en enmandsbænk. Mærket regnes som en repræsentant for en sen generation af den uafhængige mestertradition, der har eksisteret i Danmark siden 1960'erne: der er hverken formproduktion eller hjælpearbejdskraft på værkstedet, hver pibe kommer helt fra én og samme hånd. At Sørensen kom til faget i moden alder og fra et helt andet felt, er en sjælden, men ikke enestående vej i dansk pibefremstilling.

Navnets oprindelse

Mærkets navn er hentet fra traditionen i den sydsjællandske pibeklub, som Sørensen har været tilknyttet i mange år. Klubben deltager i langsom-ryge-konkurrencer iført røde hatte; denne detalje, der bruges til at kende medlemmerne fra hinanden i overfyldte sale, er med tiden også blevet værkstedets navn. Ifølge overleveringen blev piberne under dette navn første gang vist for et bredt publikum i 2005 ved det årlige pibemøde i Chicago; datoen har ikke kunnet bekræftes i en uafhængig kilde.

Mesterskab og stil

Det afgørende skridt i overgangen til faget var forbindelsen til Tom Eltang. Sørensen lærte fagets grundlag i Eltangs værksted ved siden af en erfaren mesters bænk; denne periode regnes som kilden til både arbejdsdisciplinen og den strenge standard, der lægges i finishen. At forbindelsen mellem de to værksteder er fortsat i senere år, fremgår af oplysningen om, at sandblæsningen udføres med Eltangs udstyr; denne detalje bygger dog kun på mesterens egen præsentationstekst.

Red Hat-pibernes formsprog beskrives i skæringspunktet mellem to traditioner: den danske skole, der er kendt for balance og finesse i linjerne, og den friere, men alligevel afmålte japanske mesterlinje. Sørensens arbejdsmetode bygger på at lade formen bestemmes af materialet snarere end på forhånd; briarrodens åreforløb afgør i høj grad, hvordan kummen og skaftet skal stå. Hans eksperimenter uden for de klassiske former nævnes som det, der adskiller værkstedet fra Danmarks mere forsigtige navne.

Materiale og produktion

Det oplyses, at klodserne kommer fra Italien, Grækenland og Algeriet, og at mundstykkerne hovedsageligt laves af tysk ebonit, med lejlighedsvis brug af horn og akryl. Disse oplysninger stammer udelukkende fra værkstedets egen præsentation; der findes ingen uafhængig bekræftelse. Hvor formen tillader det, bruges mellemstykker af bambusskaft, horn eller buksbom.

Den årlige produktion ligger på omkring hundrede piber, og en del af disse formes enkeltvis efter skitser eller idéer, som rygerne selv har indsendt. Denne skala giver mulighed for, at hvert stykke behandles individuelt. Red Hat regnes derfor blandt de danske værksteder, der ikke kendes for masseproduktion, men for et begrænset antal helt håndfærdiggjorte arbejder.