Romeo Pipe (Mimmo Romeo)

Romeo Pipe er mærket for piber, som Domenico "Mimmo" Romeo laver under eget navn i byen Taggia ved den liguriske kyst i Italien. Navnet Romeo har i pibekredse længe været kendt, ikke som et pibemærke, men som en familievirksomhed, der leverer tilskåret briar til værksteder. Herfra kommer også mærkets særkende: det er samme person, der udvælger kubben, skærer den til og former piben af den.

Et mærke født af materialet

Mimmo Romeo er søn af Filippo — i kredsen kendt som Pippo — Romeo, en anerkendt briar-skærer. Hans barndom gik med at bearbejde lyngrodkubber i savværket og på faderens indkøbsrejser i Frankrig og Italien; vanen med at vurdere materiale grundlagdes i disse år. Som attenårig besluttede han at videreføre sin fars fag, og efter cirka fire år blev han regnet som en erfaren skærer.

Arbejdet som skærer gav ham lyst til at gå videre end det halvfærdige briar-emne. Denne trang blev konkret efter at han mødte den danske pibemager Teddy Knudsen, som kom til Taggia for at købe briar; med Knudsens vejledning lagde han vægt på at lære boring, og han omdannede en del af savværket til et pibeværksted og gik i gang med regelmæssig produktion. Ifølge overleveringen falder dette vendepunkt i begyndelsen af 2000'erne; et præcist årstal findes ikke i kilderne.

Fremstillingsfilosofi

Alle Romeo-piber er unikke stykker; der er ikke tale om serieproduktion eller former. Mimmo oplyser, at han kun bruger briar, der er lagret i tre år — en usædvanlig kontrolmulighed for en pibemager, der selv kan følge sit eget skårne materiale fra start til slut. Da åreretningen aflæses allerede på kubbestadiet, bestemmes formen ofte af materialets mønster; repertoiret rummer både klassiske former og frihåndsstykker (freehand).

Mundstykkerne formes i hånden. Som mundstykkemateriale bruges tysk ebonitstang eller cumberland; begge regnes blandt de mest holdbare valg i værkstedsskala. Målet i fremstillingen er, at kop og mundstykke fremstår som ét legeme i proportion og overgang.

Skala og anerkendelse

Værkstedet er lille i omfang; at hvert stykke færdiggøres enkeltvis i hånden begrænser naturligt antallet, men der findes ikke et pålideligt tal for den årlige produktion. Mimmo Romeos navn nævnes også, uafhængigt af hans egne piber, som kilde til briar for værksteder i Nordeuropa; de to beskæftigelser understøtter hinanden. I kilderne omtales piberne oftest under navnet "Mimmo Romeo". Mærkets nuværende produktionsstatus kan ikke bekræftes af en uafhængig kilde.