Sasieni

Sasieni er et engelsk pibehus grundlagt i London i 1919, kendt for de blå prikker, der indsættes enkeltvis i mundstykket. Grundlæggeren Joel Sasieni — hvis navn i nogle kilder også angives som Joseph — var oplært ved Charatans bænk og steg derefter til direktørposten på Dunhills fabrik. De tres år, familien beholdt ledelsen (1919-1979), regnes i dag for den engelske fabrikspibes klassiske periode.

Ovnpatent og udsortering

Den egentlige opfindelse, der gjorde det muligt for Sasieni at starte sin egen virksomhed, var en tørreanordning: patentet, registreret i 1919, drejede sig om ovnmodning af kamre af lyngrod (briar). Ifølge periodens dokumenter blev hvert kammer og skaft holdt i ovnen i seks uger, med jævne mellemrum taget ud, tørret for overfladefugt og efterset for revner. Denne metode, der reducerede en modningsproces, der i det fri tog år, til uger, anses også for grundlaget for den unge virksomheds hurtige vækst. Ifølge overleveringen brændte fabrikken lige efter grundlæggelsen; bygningen blev genopført, og produktionen fortsatte.

Udsorteringskriteriet var strengt: ifølge et katalog fra 1929 blev kun fire ud af hver ethundredefireogfyrre indkøbte klods fundet egnet til øverste klasse. For at de klodser, der ikke bestod udvælgelsen, men var sunde, ikke skulle gå til spilde, blev der i begyndelsen af 1930'erne oprettet separate underlinjer, solgt under egne navne; His Royal Highness, Royal Stuart, Mayfair, Friar, Henley Club og Old England er de vigtigste af disse.

De blå prikker

På de første piber var der én blå prik i mundstykket. Dette tegn, der mindede om Dunhills hvide prik, mødte den tidligere arbejdsgivers juridiske indsigelse, og uenigheden endte forskelligt på de to markeder: den enprikkede model fortsatte med at blive produceret i Europa i årtier, mens der for det nordamerikanske marked blev søgt en ny løsning. Først blev prikken flyttet til hovedets sideflade, men dette forsøg gav kun ganske få piber. Den blivende løsning blev fire prikker, arrangeret så de tegner en aflang rombe. I slutningen af 1920'erne blev Eight Dot, med fire prikker på hver side af mundstykket, tilføjet; under Anden Verdenskrigs restriktioner udgik denne serie, og fabrikken vendte sig i vid udstrækning mod krigsarbejde — gummi- og vulkanitdele, metalringe, præcisionsdrejning. Fordi prikkerne ikke blev lavet med maling, men ved at indsætte blå stavstykker i huller boret i mundstykket, regnes symmetrien i arrangementet stadig i dag for kriteriet til at skelne det ægte mundstykke.

Formnavne og Alfreds periode

Traditionen med at give formerne navne går tilbage til firmaets tidligste kataloger: i listerne fra midten af 1920'erne kaldes næsten tredive former efter Londons kvarterer, feriebyer og kendte englændere — Kensington, Chiswick, Wimbledon, Windermere og lignende. I de samme års kataloger findes Dorset, Montrose og dens rusticerede modstykke Argyle under overskriften "til damer"; disse tyndere modeller havde, i modsætning til lignende design, et normalstørrelses kammer.

Joel Sasieni døde den 19. december 1945; ledelsen blev overtaget af hans søn Abraham Alfred i januar 1946. Nogle kilder angiver dødsåret som 1946. I Alfreds periode blev betegnelsen "Four Dot" tilføjet på skaftet, den før-krigs bugtede "Sasieni"-håndskrift blev afløst af en mere opret skrift, og prikkerne blev forstørret og omdannet til en ligesidet rombe. Alfred tilføjede også sine egne produkter: mundstykket Fantail/Slendaline, patenteret i 1952, den lette serie Litewate, sandblæsningen Ruff-Root, registreret i 1960, og mellemklassen Two Dot, registreret i 1966.

Perioden efter familien

Alfred solgte firmaet i 1979, ifølge overleveringen til en sydafrikansk investorgruppe ledet af Ian Chase, og blev en tid i bestyrelsen. De nye ejere begyndte med et begrænset genoptryk af Eight Dot; ifølge overleveringen bar hver af disse omkring hundrede fremstillede piber et etikette med Alfreds underskrift. Samarbejdet varede ikke længe: Alfred, der var imod at gå bort fra hærdet gummi (vulkanit) i mundstykket, forlod firmaet fuldstændigt, da en Ten Dot med akrylmundstykke kom på markedet.

Gruppen overdrog i 1986 mærket til den New Jersey-baserede tobaksimportør James B. Russell. I denne periode blev de stedbaserede formnavne og underlinjerne afskaffet, og næsten hele produktionen blev udbudt under navnet Four Dot; skaftstemplet blev reduceret til to linjer, og teksten begyndte at blive skrevet med det arabiske tal "4 Dot". Dette er samlernes mest praktiske holdepunkt for at adskille perioderne. I 2002 gik produktionen over til Cadogan-koncernen, der også fremstiller andre gamle britiske mærker som Comoy's og GBD; ifølge stempelguider hører mærket stadig under dette selskab.