Schulte

Schulte er navnet på en pibe- og tobaksbutik, der drev virksomhed i staten New Jersey i USA i midten af det tyvende århundrede, og samtidig navnet på de piber, der bar butikkens eget stempel. Grundlæggeren Max M. Schulte omtales mere som en håndværker, der tilbragte det meste af dagen ved drejebænken og pudsehjulet, end som en handlende, der stod bag disken og solgte. Navnet staves undertiden fejlagtigt "Shulte".

To adresser

Virksomhedens tidligst kendte adresse er 672 Springfield Avenue i Newark. Det mest solide dokument, der bekræfter denne adresse, er kolofonen på det amerikanske patent, som Schulte søgte i 1960 og fik i 1964; ansøgerens bopæl er registreret dér med samme husnummer. I senere år flyttede butikken videre ad samme gade til Maplewood, 1628 Springfield Avenue. Det fortælles, at flytningen hang sammen med de sociale uroligheder, Newark oplevede i 1967; denne sammenhæng er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Fælles for dem, der kendte butikken, er, at det ikke var salgshylderne, men reparationsbordet, der stod i centrum af forretningen på begge adresser; bordet var placeret et sted, hvor kunden kunne følge med i arbejdet. Mere detaljerede beskrivelser af den indre indretning bygger på et enkelt vidnesbyrd.

Piber og tobakker

Ud over de importerede mærker på hylderne solgte Schulte også sine egne briar-piber under butikkens navn. Det fortælles, at disse piber overvejende havde klassiske former, og at Schulte tidligt åbnede sig for datidens danske indflydelse. Der findes ikke en fuldstændig oversigt over de stempler, han brugte.

Forretningens andet ben var tobak; blandingen foregik i butikkens kælder. Det mest omtalte produkt herfra er "Maritza". Kilderne er uenige om, hvorvidt dette var en Balkan-blanding eller en orientalsk tobak, der blev solgt alene; fælles for begge er, at tobakken huskes for sin styrke. Navnets stavemåde er heller ikke fastlagt med sikkerhed.

Familie og arv

Andre familiemedlemmer arbejdede også i butikken. Ifølge overleveringen tog Max' søn Barry Schulte sig af det meste af reparations- og blandingsarbejdet, mens Max i sine senere år trak sig tilbage til en tilsynsførende rolle. Howard Schulte, hvis egentlige erhverv var lærer, kom til værkstedet på deltid. Kilderne er uenige om, hvor nært Howard var beslægtet med Max: nogle steder omtales han som søn, andre steder som nevø.

Værkstedets indirekte bidrag til pibehistorien kommer fra et navn, der voksede frem der. Den pensionerede jurist Jack H. Weinberger tilegnede sig sit håndværk ved at iagttage arbejdet ved Schultes bord, før han selv begyndte at lave piber; det oplyses, at der ikke findes nogen anden uddannelse bag mærket JHW Pipes.

Max Schultes patent vedrører ikke selve piben, men et tilbehør til den: en holder med to fjederbelastede arme, der greb om piben, cigaren eller cigaretten, ansøgt den 4. maj 1960 og registreret den 14. juli 1964 under nummer 3.140.782. På tegningen i dokumentet er disse arme sammenlignet med silhuetten af en siddende kænguru. Butikken lukkede på et tidspunkt, men lukningsdatoen er ikke registreret.