Shaabi Pipes

Shaabi Pipes er pibeværkstedet, som Manuel Shaabi åbnede i Hamburg i 1998 og drev fra ende til anden alene. I den tyske håndlavede pibescene er navnet kendt både for usædvanlige detaljer i fremstillingsmetoden og for, at grundlæggeren kom til pibefremstillingen fra en helt anden gren af træbearbejdning.

Fra træ til pibe

Grundlæggeren blev født i Libanon i 1950 og begyndte sit erhverv med en læretid som træskulptør og møbelsnedker. I 1979, mens den libanesiske borgerkrig stod på, flyttede han til Tyskland og slog sig ned i Bayern, hvor han både lavede møbler i massivt træ og arbejdede med restaurering af gamle træfigurer i kirker og katedraler. Familiens beslutning om at flytte til Hamburg i 1984 blev afgørende bestemt af datterens astma. Disse to årstal gentages ens i de biografier, der ifølge overleveringen bekræfter hinanden.

Da det var svært at finde fast arbejde i Hamburg, vendte han tilbage til skolebænken for at fuldføre sin faglige uddannelse. Selvom han vandt priser inden for møbelfaget, følte han, at det ikke levede op til hans kreative forventninger, og ifølge kilderne opgav han det helt i 1993. Han fandt sin nye beskæftigelse hos den etablerede Hamburg-virksomhed Dan Pipe: først som piberestauratør, siden begyndte han selv at udskære hoveder. Disse år lagde grunden til, at han i 1998 gik selvstændig.

Værkstedets metode

Shaabis arbejdsmåde afviger bevidst fra seriefremstillingens standardtrin. Det fortælles, at han ikke foretrak at bore tobakskammeret, ud fra den overbevisning at et borehoved ikke skærer rent i briar, og at han i stedet brugte en kniv, han selv havde fremstillet. Det angives, at han fastholdt et mål på 4 millimeter for røgkanalen, og at han fastholdt, at kanalen skal forbindes til kammeret nogle millimeter over selve bunden i stedet for lige ved bunden; som begrundelse angav han, at det på denne måde forhindres, at tobaksrester vandrer ind i kanalen og mundstykket. Disse to tekniske detaljer er ikke blevet bekræftet af en uafhængig kilde.

Mundstykkerne blev skåret enkeltvis i hånden og var for det meste af lucit; mundstykkearbejdet anses i dette værksted for et lige så tungtvejende trin som selve hovedudskæringen.

Former og eftertid

Formrepertoiret bevæger sig frem og tilbage mellem klassiske europæiske modeller og udskæringer, der er inspireret af det mellemøstlige ornamentsprog. I registreringer af brugte piber fremhæves lige og buede æggeformer, brandyer, Rhodesian-varianter og udskårne arbejder med plantemotiver. I eksemplarer beregnet til det tyske marked ses et 9 mm filterleje; denne detalje afspejler den lokale vane med hensyn til filtersystemer. En del af piberne er også registreret under navnet Dan Pipe på grund af det fortsatte forhold til hans tidligere arbejdsgiver.

Da produktionen var afhængig af en enkelt person, var det årlige antal aldrig højt, og den stoppede i 2007 på grund af helbredsproblemer. Om mesteren senere vendte tilbage til produktion, er uklart; Shaabi-signerede piber ses i dag overvejende i estate-samlinger og på andenhåndsmarkedet.