Stich

Stich er et schweizisk pibeværksted, grundlagt i 1941 i landsbyen Kleinlützel i kantonen Solothurn, ved den franske Jura-grænse. I omkring halvfjerds år fremstillede det både traditionelle schweiziske piber, der var særegne for regionen, og moderne håndformede former, og efter en brand i 2008 lukkede det pibeafdelingen helt og fortsatte i stedet som et drejer- og træværksted.

Konteksten i Kleinlützel

For at forstå Stich må man først kende landsbyen. Fra slutningen af det 19. århundrede blev Kleinlützel et centrum for fremstilling af piber og stokke og husede på et tidspunkt samtidig tre fabrikker, der stort set dækkede hele Schweiz' behov for piber. De ældste af disse var værkstedet Tschan, grundlagt af Moritz Tschan i 1892, og anlægget Bru-Bu, drevet af partnerskabet Brunner & Buholzer, der åbnede et år senere; sidstnævnte blev i lang tid landsbyens største arbejdsgiver. Stich er det tredje led efter disse to virksomheder.

Grundlæggelse

I årene 1940-41 endte en uoverensstemmelse mellem Bru-Bus ledelse og en gruppe medarbejdere med, at parterne skiltes. I stedet for at blive arbejdsløse valgte Stich-brødrene og deres sønner, ifølge beretningen en familiegruppe på syv personer, at starte deres eget firma; de samlede en kapital på 21.000 schweizerfranc og grundlagde i 1941 et kooperativ ved navn Pfeifengenossenschaft Stich Söhne. Værkstedet beskæftigede ti personer det første år og fremstillede udelukkende piber i en periode, hvor krigen havde afbrudt strømmen af råvarer.

Produktprogram

Det oprindelige repertoire var helt lokalt: typerne Bündner, Schwyzer, Appenzeller og Tessin, der byggede på traditionen med lukket hoved og lang skaft. Disse former udgjorde en linje adskilt fra den briar-centrerede franske og engelske produktion og videreførte sin egen regionale vane.

I 1945 blev stokkeproduktion tilføjet programmet, siden fulgte forskellige træartikler. I værkstedets travleste periode blev der, som det er registreret, fremstillet omkring fyrre tusind piber og halvfjerds tusind stokke om året; i 1967 blev en tilbygning på 500 kvadratmeter opført for at kunne rumme dette volumen. Fra 1960'erne kom også håndformede former med klassisk linje ind i programmet, og serierne "Classic" og "Romantik" opstod. Denne udvikling kan regnes som et af Centraleuropas ekkoer af den freehand-tankegang, som de skandinaviske værksteder gik i spidsen for. Da markedet for stokke faldt i begyndelsen af 1970'erne, flyttede værkstedet gradvist sin vægt over mod drejearbejde.

Branden og eftertiden

Den store brand, der brød ud natten mellem 6. og 7. januar 2008, ødelagde anlægget næsten fuldstændigt. Ifølge selskabets egen fremstilling kunne de maskiner, der blev beskadiget i branden, ikke gøres brugbare igen, og pibeproduktionen blev standset; "Original Stich Swiss Pipe" kom dermed til at høre til perioden 1941-2008. I sekundære kilder berettes det, at produktionen efter en tidligere brand i en periode blev begrænset til kun freehand-modeller og Appenzeller-typen, og at kun én type blev undtaget i lukningsmeddelelsen; disse detaljer kan ikke bekræftes uafhængigt.

Virksomheden fortsætter under navnet Drechslerei Stich, drevet af Stich-brødrenes efterkommere, inden for drejearbejde og træformgivning. Stichs piber fortsætter med at tiltrække samleres interesse som et eksempel på, hvordan de små lokale traditioner, der blev overskygget af Europas store produktionscentre efter briar-revolutionen, både levede videre og fandt deres afslutning.