Tobias Kaffl

Tobias Kaffl er en samtidig tysk pibemager, der arbejder alene i den bayerske by Bad Feilnbach. Han fremstiller sine piber under signaturen "Kaffl Pipes", der bærer hans eget efternavn. Fordi hans produktion forbliver begrænset i antal, nævnes hans navn ikke blandt de store markedsmærker, men i oversigter over samtidige værkstedsmestre.

En Bænk med Rødder i Træhåndværket

Kafls møde med piben skete på den måde, at en håndværker, der allerede havde gjort træarbejde til sit erhverv, vendte sig mod et nyt felt. Vanen fra tømrerarbejdet med at skære, forme og bearbejde overflader har været bestemmende for hans bænk fra begyndelsen. Ifølge kilderne begyndte han med pibemageri i 2020'erne; uafhængige kilder angiver ikke et præcist startår.

Hans navn har spredt sig forholdsvis hurtigt i det tysktalende pibemiljø. At han figurerer i tyske tobaksforhandleres registre over freehand-piber, samt at forfattere, der interesserer sig for emnet, omtaler hans arbejder, har skabt en lille, men stabil kreds af interesse. Mesteren kommunikerer hovedsageligt med dem, der følger hans arbejde, via sociale medier.

Formsprog

Den afgørende indflydelse på Kafls linje er den danske skole: flydende linjer, afmålt asymmetri og en blød overgang fra hoved til skaft er fælles for hans arbejder. En betydelig del af de piber, han fremstiller, er fortolkninger, der ikke helt passer ind i klassiske familienavne, og som kan betegnes som freehand. Dette formsprog, som er velfunderet for en ung bænk, er sammen med udførelsen den egenskab, der oftest nævnes om ham.

Hovedmaterialet er briar. Til pynt og overgangsstykker anvendes ædeltræ, horn og birk med en overflade, der er struktureret ved hamring. Brugen af bambusskaft er derimod blevet næsten en signatur i hans arbejder; bambuens knudrede struktur bliver takket være kontrasten til briarens jævne overflade designets bærende element.

Fremstillingsdetaljer

Til mundstykket anvendes vulcanit og Cumberland-stang fra det tyske firma SEM; begge dele er almindelige valg i samtidig værkstedsproduktion og behandles udførligt i artiklen om mundstykkematerialer. Der lægges ikke ét fast mål på rygekanalen: afhængigt af skaftets volumen kan der bores et 6 mm eller 9 mm filterleje. Dette dobbelte valg forklares ved, at brugen af filterpiber er indarbejdet i Centraleuropa: da 9 mm-filteret længe har været standarden i Tyskland og de omkringliggende områder, veksler størstedelen af mestre, der arbejder for regionen, mellem netop disse to mål.

Da man i et enmandsværksted arbejder efter en ordning, hvor piberne kommer fra samme hånd fra start til slut, er den årlige produktion lav. Arbejderne omtales som enkeltstående eksemplarer frem for med serienummer eller modelkode; at samme form ikke gentages nøjagtigt to gange er en naturlig følge af værksteder, der arbejder i denne målestok. Kaffl regnes blandt den nye generation af mestre, der viderefører den danske indflydelse i samtidig tysk pibemageri.