Wally Frank

Wally Frank, Ltd. er en tobaksvirksomhed, der begyndte sin forretning i New York i begyndelsen af 1930'erne, og som satte sit præg på det amerikanske pibemarked midt i det 20. århundrede. Selskabet har sit navn efter grundlæggeren; det drev flere salgssteder i byen, men opnåede sin egentlige vækst gennem de kataloger, det sendte ud til hele landet. I optegnelserne forbindes hovedbutikken med adressen på Lexington Avenue.

Katalogsystem og salgsmodel

Det, der adskilte Wally Frank fra mange samtidige tobakshandlere, var, at man ikke nøjedes med butiksdisken, men opbyggede et netværk til postordresalg. De katalog- og nyhedsbrevsserier, der strækker sig fra 1930'erne til 1960'erne, kan stadig følges i arkiverne i dag, og en del af dem er registreret i bibliotekskataloger. I selskabets medlemsordning "Pipe of the Month Club" modtog abonnenterne hver måned en ny pibe med posten. Denne struktur gjorde det muligt for pibeentusiaster i provinsen at få adgang til forskellige materialer og former uden at skulle opsøge en tobakshandler i storbyen.

Hvem lavede piberne

Wally Frank var ikke en producent med sit eget værksted, men fortrinsvis et mærke, der bestilte hos andre. Briar-piber stemplet med selskabets eget navn eller med serienavne blev fremstillet hos forskellige producenter; i kilderne nævnes navne som Charatan, Sasieni og Weber. Selskabet ejede desuden mærket Pioneer, der brugte tyrkisk og afrikansk merskum. Blandt de mestre, der med tiden arbejdede for eller udførte opgaver for firmaet, tælles Svend Bang og Ed Burak, der senere kom til at stå i spidsen for Connoisseur.

Denne spredte produktionsstruktur betyder, at piber med samme stempel kan ligge langt fra hinanden i både håndværk og materiale; i samlerkredse regnes stemplet Wally Frank ikke alene som et kvalitetsmål, og man må fastslå, hvilket værksted der har fremstillet piben. Katalogseriernes navne er også ganske talrige: blandt dem er Army and Navy, Cellini, London Lightweights, Scotland Yard, Silver King, Straight Grain, White Bar og Immortals. Immortals er en serie, der adskiller sig fra de øvrige ved sine udskårne figurhoveder.

Mødet med Castello

Mærkets mest omtalte bidrag til pibehistorien opstod under en af dets indkøbsrejser til Italien. Ifølge beretningen så Wally Frank i 1952 Carlo Scottis piber i Cantù og besluttede at bringe dem til USA. Scottis hvide stangmærke kolliderede imidlertid med firmaets eget mærke for White Bar-serien. Man blev enige om et separat kendetegn for de piber, der skulle sendes til USA: et tyndt sølvfolieblad blev lagt i en lille fatning boret i mundstykket (stem) og dækket med gennemsigtig akryl. Denne løsning blev det genkendelsestegn, Castello-piberne fik på det amerikanske marked, og regnes som begyndelsen på mærkets internationale kendthed.

Wally Frank skrev selv forord til den engelske udgave af Georges Herments bog The Pipe; i kilderne forbindes denne udgave med årstallet 1954. Selskabets aktivitet klingede ud hen imod slutningen af det 20. århundrede; i optegnelserne angives det, at adressen stadig figurerede i begyndelsen af 1990'erne, hvorefter sporet forsvinder. I dag lever mærket kun videre på det brugte pibemarked og i katalogsamlinger.