Waughtel (Robert Waughtel)

Waughtel er navnet, der blev givet til piberne fra Robert Waughtel, der arbejdede i byen Harrisburg i den amerikanske delstat Pennsylvania. Waughtel blev først kendt som tobakshandler og i sine sidste leveår som pibemager; antallet af piber, han fremstillede, er lille, og disse stykker cirkulerer i dag kun i samlerkredse. Næsten alt, hvad der vides om mærket, bygger på overleveringer fra hans familie og bekendte; oplysningerne nedenfor er ikke blevet sammenlignet med uafhængige arkivkilder.

Et håndværk fra en tobakshandlerfamilie

Ifølge familiens overlevering havde Waughtel'erne i flere generationer arbejdet med tobak. Roberts far, Preston Waughtel, drev cigarfabrikker i York County i Pennsylvania; Robert lærte selv at rulle cigarer i hånden i disse omgivelser, og hans interesse for tobak varede hele livet. I de følgende år drev han pibeforretninger i Lebanon, Lancaster og Harrisburg. I hans forretninger var det hans egne blandinger, der stod i centrum; blandt dem tælles navnene "Waughtel's Best" og "Waughtel's Delight". Ifølge hans datters overlevering fra 2009 fortsatte en del af disse blandinger med at leve videre hos Wingenroth Pipe Shop i Lebanon, selv efter at forretningen havde skiftet ejer to gange mere efter ham.

Overgangen til pibefremstilling

Waughtel, der i mange år havde samlet på gode piber, fik først opfyldt sit ønske om at lave sine egne piber i slutningen af 1980'erne; ifølge familiens overlevering brugte han også de to år efter, at han opgav forretningen, på at spille poker professionelt. Ifølge overleveringen købte han både værktøj og en stor mængde lagret briar af en pibemager, der havde forladt faget; han opbevarede disse blokke i et rum med kontrolleret fugtighed og temperatur. Den lange hviletid for den tilskårne kævle er, som beskrevet under opslaget om hærdning, et trin, der reducerer træets bevægelse; det færdige lager gjorde det muligt for Waughtel at arbejde med modnet materiale allerede fra sine allerførste piber. Efterhånden som han videreudviklede sin fremstillingsmetode, blev hans formforståelse også tydeligere.

Formsprog og afslutning

I beskrivelsen fra dem, der kendte ham, kendetegnes piberne fra Waughtels hånd først og fremmest ved deres voluminøse hoveder: formen læner sig op ad de klassiske pibeformer, men proportionerne bryder ud af katalogmålene. To stykker, som en samler har beskrevet, kan dateres: et mærket 1991, en semi-scoop med et let bøjet skaft (kvart bent), og en brandy, han fik i hænderne i 1996, med endnu mindre bøjning (ottendedel bent). Ifølge datterens skøn kom den samlede produktion under to hundrede piber; det angives, at den lange arbejdstid, hvert stykke fik, spillede en rolle heri. Fordi antallet er så lille, støder man kun på hans piber i cirkulationen af brugte piber (estate).

Robert Waughtel døde i 1997; der findes to forskellige overleveringer om måneden. Mens en ven, der kendte ham, placerer dødsfaldet i årets første måneder, peger datteren på juli måned og et pludseligt hjerteanfald. Ifølge samme overlevering var Waughtel på det tidspunkt optaget af at overdrage sit udstyr og sin viden til en lærling i Harrisburg-området; det vides ikke, om overdragelsen blev fuldført. Der kom ingen nye piber under hans navn; tilbage blev kun et begrænset antal signerede stykker og navnene på de blandinger, der stammede fra hans tid som tobakshandler.