Wimbledon

Wimbledon er et af de pibemærker, hvis identitet oftest forveksles på grund af navnet. Det engelske navn, der leder tankerne hen på tennisturneringen, får mange læsere til at konkludere, at piberne stammer fra londonske værksteder; det er derfor, man i annoncer for brugte piber ofte leder efter en GBD- eller Comoy's of London-signatur. Men langt størstedelen af de Wimbledon-stemplede piber, der er i omløb i dag, er fremstillet i USA, på Dr. Grabow-fabrikken i byen Sparta i North Carolina. Wimbledon er ikke et selvstændigt værksted, men et af biproduktmærkerne fra et stort seriefremstillingsanlæg.

At begynde ved skaftstemplet

Den hurtigste måde at finde ud af, hvor en Wimbledon kommer fra, er at kigge på skaftet. De eksemplarer, der bærer stemplet "Made in England" og et tennisketcheremblem på mundstykket, er faktisk fremstillet i England, men de er meget få i antal; de dukker sjældent op for samlerne. Denne lille gruppes ry er med tiden kommet til at gælde hele mærket, så også piberne fra Sparta er blevet antaget for at være britisk fremstillede.

Det, der afslører den amerikanske gren, er derimod formnummeret. Fabrikken har dannet Wimbledon-serien ved at tilføje et nul til slutningen af sine egne katalognumre: korpus nummer 19 stemples 190, korpus nummer 81 stemples 810, og korpus nummer 69 stemples 690. En læser, der ser et tre-cifret nummer, der slutter på nul, på skaftet, kan direkte placere piben i Grabow-kataloget. Korpusformerne er også valgt fra fabrikkens sædvanlige repertoire; man har ikke søgt en form, der er unik for mærket og ikke ses på noget andet Grabow-produkt. Ifølge angivelser stemmer sandblæsningsmønstret på piberne også overens med samme fabriks Commodore-serie, men denne lighed er ikke blevet bekræftet i en uafhængig kilde.

Kuponperioden

Ifølge registreringerne blev de amerikanske Wimbledon'er fremstillet fra slutningen af 1970'erne til første halvdel af 1990'erne og var blandt de produkter, et tobaksmærke gav i bytte for kuponer. Da denne oplysning kun bygger på en enkelt forskerregistrering, gør den ikke krav på sikkerhed; alligevel stemmer størstedelen af de eksemplarer, man støder på i markedet, med deres relativt enkle håndværk overens med denne periode.

Diamantemblemet og forvekslingen med Briarcraft

Mærkets anden store fejlidentifikation stammer fra emblemet på mundstykket. Briarcrafts Smokemaster-piber blev stemplet med et B placeret inden i konturlinjen af en bred diamant. Efter at rettighederne til navnet Smokemaster gik over til Dr. Grabow, udgav fabrikken sin egen Smokemaster-serie; denne gang var diamanten ikke en stemplet linje, men et massivt farvet plastikstykke indlejret i mundstykket.

I Wimbledon-serien blev den samme brede diamant, ifølge angivelser, brugt i hvid farve. Fordi formen er fælles, bliver Wimbledon'erne, ligesom Grabow-fremstillede Smokemaster'er, ofte fejlagtigt præsenteret som Briarcraft i annoncer. Konklusionen er, at det ikke er emblemets silhuet, men skaftstemplet og formnummeret, der slutter på nul, der afgør mærkets identitet.