Klassificering af Pibeformer

Klassificering af pibeformer er navnet på det forsøg, der bringer orden i den forvirring, der opstår, når forskellige producenter kalder samme form ved forskellige navne. Formnavne i pibefremstilling har aldrig været bundet til nogen standardiseringsorganisation; navnene er overleveret fra værksted til værksted, fra katalog til katalog. Derfor bruges tre niveauer samtidig, når en pibe beskrives: det traditionelle navn, korpussets stilling og producentens eget nummer. Opslaget klassiske pibeformer giver navnenes ordforråd, mens denne artikel behandler selve systemet.

Familielogik

Formerne tænkes ikke enkeltvis, men i slægtsringe. Ifølge den udbredte opfattelse er udgangspunktet Billiard: former som Lovat, Liverpool, Canadian, Lumberman, Pot, Panel, Apple og Dublin regnes som afledninger af samme grundlæggende korpus, opnået ved at ændre proportioner, halslængde (shank) og mundstykkeplacering (stem). Når en form beskrives, er det derfor ikke nok at huske navnet; hovedets (bowl) koniske grad, vægtykkelse, halstværsnit og hælform er de målbare kendetegn, der adskiller. Termerne i opslaget pibens anatomi er det fælles sprog for disse mål.

Den anden akse er stillingen. Skellet mellem lige (straight) og bøjet (bent) er ikke i sig selv en form, men en kvalifikator, der sættes foran den eksisterende form; Bent Billiard og Billiard er to tilstande af samme familie. Korpusser, der helt bryder med de klassiske skabeloner, samles derimod under betegnelsen freehand og navngives ikke efter formen, men efter designerens signatur.

Fabriksnumre

19. Fra slutningen af det 19. århundrede forsøgte de store fabrikker at komme over navnenes uklarhed med tal. Ifølge optegnelserne navngav og nummererede Comoy's sine former i sit katalog fra 1909; men det var først i 1920'erne, at disse numre for alvor blev stemplet på piberne, og det tidligst kendte stemplede eksemplar dateres til 1925. Comoy's-numrene var længe trecifrede; efter mærkets overgang til Cadogan i 1979 sås også firecifrede koder.

Dunhill omdannede et enkelt tal til en flerlags kode. I mærkets modne system angiver kodens første ciffer hovedstørrelsesgruppen, det andet mundstykkets form, og de resterende cifre selve formen; for eksempel svarer 4103 til en Billiard med konisk mundstykke fra fjerde gruppe. Skalaen med grupper nummereret fra et til seks kom ifølge optegnelserne i brug i 1954 og falder nogenlunde sammen med hovedvolumen, men kan ikke betragtes som et eksakt mål, da den varierer fra form til form. At gruppenummeret blev indbygget i selve koden som formnummerets første ciffer skete senere, ifølge overleveringen i anden halvdel af 1970'erne; før da blev gruppen trykt som et separat stempel. Charatans egen skala fra et til seks bygger på lignende logik; det er kendt, at samme nummer ikke betegner samme størrelse hos to mærker.

Systemets Begrænsninger

Disse koder er konsistente inden for et mærke, men kan ikke overføres mellem mærker: et nummers betydning kan kun aflæses ud fra den producents eget skema, der har trykt det. Arkiverede formskemaer regnes derfor som det grundlæggende redskab til identifikation og datering af brugte piber. Hvad angår navnenes oprindelse, er det dokumentariske grundlag langt svagere; historien bag mange formnavne er overleveret mundtligt, og denne diskussion behandles separat i opslaget oprindelsen af briar-pibeformnavne.