Pibeterminologisk ordbog

Pibeterminologisk ordbog har til formål at samle de begreber, der cirkulerer i pibe- og tobaksfællesskabets dagligsprog. Dette ordforråd er ikke skabt af én enkelt kilde: fabrikskataloger, tobaksforarbejdningserhvervets eget sprog, mestrenes opfindelser og engelsksprogede forums forkortelser har lagt sig lag på lag oven på hinanden. Det er netop denne ophobning, der udfordrer nybegynderen; det samme stykkes to forskellige navne, det samme navns to forskellige betydninger og en bunke termer, der aldrig er oversat til dansk, står side om side.

Fire termfamilier

Når man støder på en ukendt term, gør det arbejdet lettere først at placere den i en familie.

Familie	Eksempeltermer	Hvor de forekommer
Anatomi	hoved (bowl), skaft (shank), mundstykke (stem), læbe (button)	Præsentations- og reparationstekster
Form	billiard, dublin, bulldog, canadian, freehand	Kataloger og samlerlister
Tobak og forarbejdning	flake, ribbon, cavendish, curing, sauce (casing)	Blandingsopskrifter, æsketiketter
Rygning og vedligeholdelse	kultlag (cake), bundrest (dottle), spøgelsesaroma (ghost)	Guider og forumindlæg

Næsten alle termerne under overskriften anatomi beskriver del for del den samme luftvej: fra lufthullet (draught hole) i bunden af hovedet, gennem skaftet, samlingen (mortise-tenon) og mundstykkets indre kanal, til den ender ved læben. Den fulde liste over betegnelser findes i artiklen om pibens anatomi, og formnavnene findes i artiklen om klassiske pibeformer.

Hvor kommer navnene fra?

En stor del af formnavnene anses for arven fra de producentkataloger, der blev trykt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Navnene opstod først som en lignelse og blev senere omdannet til målbare definitioner, knyttet til forholdet mellem hovedets højde og skaftets længde. En del kommer fra personnavne: "Oom Paul", der betegner en fuldt buet billiard, betyder "Onkel Paul" på afrikaans og er øgenavnet på Paul Kruger, statsoverhoved i den Sydafrikanske Republik fra 1883 til 1902.

Navngivningen på tobakssiden følger en mere teknisk logik og knytter sig i de fleste tilfælde direkte til curingmetoden. Luftcuring, varmluftscuring uden røg (flue), røgcuring og solcuring giver alle vidt forskellige blade fra samme plante; mange af blandingssprogets termer angiver, hvilken af disse fire metoder der er fulgt. Metodernes detaljer findes i artiklen om tobakscuringsmetoder.

I det sidste kvartal af det tyvende århundrede tilføjede engelsksprogede nyhedsgrupper og forums deres eget bidrag til ordforrådet. De pibedele- og formskemaer, der cirkulerede fra hånd til hånd og tilskrives Bill Burney, nævnes i dag som grundlaget for mange formdefinitioner; skemaernes forfatterskab er ikke dokumenteret uden for fællesskabets egne arkiver.

Vildledende termer

Nogle navne betyder ikke, hvad de ser ud til. Den mest kendte er briar: ordet, der på engelsk betegner en tornebusk, betegner i pibesammenhæng rodknolden under jorden på Erica arborea af lyngfamilien (Ericaceae), og betydningen er blevet uklar, efterhånden som ordet er overført fra det franske bruyère. Knolden, der modnes over tredive til tres år, bearbejdes efter at være kogt og tørret i flere måneder; detaljer findes i artiklen om briar.

Ebonit beskriver derimod ikke materialet selv, men det, det var tiltænkt at erstatte: hård gummi blev navngivet sådan, fordi det skulle være en kunstig erstatning for ibenholttræ. Charles Goodyears vulkanisering, som han fik patent på i 1844, blev til et hårdt materiale, da Nelson Goodyear i 1851 begyndte at bruge zinkoxid som fyldstof. I fællesskabet kaldes det samme materiale for det meste "vulkanit"; sammenligningen med akryl findes i artiklen om mundstykkematerialer.

Debatten om enkelt sprog

Ordforrådets udvidelse glæder ikke alle i fællesskabet. En del finder tekster, hvor forkortelser stables oven på hinanden, uforståelige; indvendingen retter sig ikke mod termernes eksistens, men mod deres unødvendige vækst. Det nævnes i denne sammenhæng, at pibehistorikeren Ben Rapaport i 2019 skrev en tekst til fordel for et enklere sprog; da teksten ikke kan bekræftes uden for fællesskabets egne arkiver, er den her kun nævnt i den form, den er blevet overleveret. PipoWikis princip er klart: en term gives sin danske betegnelse, første gang den forekommer, den internationale form bevares i parentes, og en fuld sætning foretrækkes frem for en stak forkortelser.