Ben Rapaport

Ben Rapaport er en amerikansk forsker, der forener antik pibesamling med tobakslitteratur, og som er kendt for en skrivekarriere på over et halvt århundrede. Det, der adskiller ham fra andre samler-forfattere i miljøet, er, at han ikke kun betragter piben som et rygeredskab, men som en genstand, der står i krydsfeltet mellem kunsthistorie, industrihistorie og boghistorie.

Fra samling til forskning

Ifølge egen fortælling begyndte han at samle piber i 1959, men den egentlige periode, hvor det blev til samlervirksomhed, oplevede han i Tyskland under Berlinmur-krisens år, mens han gjorde tjeneste som amerikansk officer: de europæisk fremstillede piber, han stødte på i genbrugsforretninger, dannede kernen i den senere ekspertise. Da han forlod sin militærtjeneste i 1979, flyttede vægten sig mod skrift og forskning. Som certificeret sagkyndig i personlig ejendomsvurdering har han foretaget vurderinger af pibesamlinger for museer og private samlere; ifølge Pipedias registrering har han desuden siden 2001 rådgivet centret for tobaks- og samfundsforskning ved University of Alabama.

Bøger og bibliografi

Rapaports forfatterskab bevæger sig ad to spor. På den ene side står bibliografien: den samlingsindsats, der begyndte med A Tobacco Source Book fra 1972, modnedes i den omfattende The Global Guide to Tobacco Literature, udgivet i 1989 og en afløser for det tidlige værk. På den anden side står håndbøgerne rettet mod samleren; den mest kendte af disse er A Complete Guide to Collecting Antique Pipes (1979, revideret udgave 1998), der i mange år regnedes for feltets standardværk. Hans bog om merskum, Collecting Antique Meerschaums: Miniature to Majestic Sculpture, 1850-1925 (1999), behandler udskæringstraditionen fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. De bøger, han skrev i de følgende år, spænder bredt — fra Qing-periodens opiumspiber til europæisk porcelænspibe, fra tobaksbrug under den amerikanske borgerkrig til tobaksindustrien mellem 1850 og 1920. Bogen fra 2024, The Wide World of Wood Tobacco Pipes, behandler to århundreder af træpibehåndværk.

Et af hans mest benyttede arbejder er ikke en bog, men en liste: en fortegnelse over engelsksprogede pibe- og tobaksbøger organiseret efter emne, som han opdaterer, efterhånden som nye titler udkommer. Sådanne samlinger gør det spredte materiale om pibebøger og publikationer muligt at følge.

Plads i miljøet

Hans artikler optrådte regelmæssigt i tidsskriftet Pipes & Tobaccos, hvis udgivelse ophørte i foråret 2019; en del af hans artikler er tilgængelige via Pipedia. Han er også kendt for de foredrag, han har holdt i pibeklubber. De titler, miljøet har tildelt ham, er i rækkefølge: ifølge kilderne medlemskab af Pipe Smoker's Hall of Fame i 1973, grundlæggende medlemskab af l'Académie Internationale de la Pipe i 1985, optagelse i Confrérie des Maîtres-Pipiers i Saint-Claude i 1989, og titlen Doctor of Pipes tildelt af Chicagoland Pipe Collectors Club i 2004. I diskussionen om, hvorvidt antik pibesamling og moderne briar-samling udgør to adskilte kulturer, er Rapaports skrifter blandt hovedkilderne for den antikke fløj.