Dunhill 482 Billiard

Dunhill 482 Billiard er et dokumenteret, men næsten aldrig omtalt led i Dunhills formrække. Der findes ingen optegnelse om, at formen har været vist i noget mærkekatalog; formens eksistens kendes kun fra en håndfuld eksemplarer, der er dukket op med lange mellemrum. Alle på nær ét er sandblæste i Shell-overflade, og alle følger en beskrivelse af en stor, ligesidet billiard.

Stempler og Datering

Stemplerne på de kendte piber falder i to grupper: nogle bærer et engelsk, andre et amerikansk patentnummer. Årskoderne viser 1931 og 1935, og i nogle eksemplarer findes disse to koder endda side om side på samme hoved. En dobbeltkode adskilt af nogle år henviser i Dunhills stempelsystem for det meste til fabriksreparation. Til gengæld er der ikke fundet reparationsspor på de pågældende piber, og det er anført, at den anden kode i hvert tilfælde falder på præcis samme sted, hvilket er blevet fortolket som, at stemplerne kan være slået på i én omgang. Fortolkningen bygger på én enkelt undersøgelse og kan ikke betragtes som endelig. At årskoden kommer efter patentnummeret eller efter ordet "ENGLAND" er derimod almindelig praksis for perioden; for detaljer henvises til artiklen Dunhills patentstempler og datering.

Mål og Proportioner

Kummen på 482 er omkring 2 3/8 tommer høj. Dette er den største kummestørrelse, der findes blandt Dunhill-billiarder inden for den traditionelle bogstav- og talrække. Den mest oplagte sammenligning er efterkrigstidens ODA/800-series udbredte medlem ODA 835; dens kummehøjde angives i handelsregistre til omkring 2 1/4 tommer. Det betyder, at 482 er omkring 1/8 tommer højere, men til gengæld noget kortere i hovedlængden. Denne på papiret lille forskel anses for tilstrækkelig markant til, at proportionerne kan skelnes med det blotte øje, når de to piber stilles side om side.

Hullet i Optegnelserne

Hovedårsagen til, at formen er så lidt kendt, er det ringe antal eksemplarer, der har været i omløb. Selv blandt anerkendte samlere, der var aktive i 1980'erne, er der kun ganske få, der kan huske 482. De fleste af de piber, der senere er dukket op, kommer fra arv, der aldrig har været i samlerkredse; det vil sige, at de aldrig har haft chancen for at cirkulere og blive genkendt. Det er blevet rapporteret, at et eksemplar ud over 1931 og 1935 også bærer koderne 1936 og 1937.

På baggrund af disse spredte beviser er det blevet foreslået, at kummerne blev skåret omkring 1930-1931 med tanke på det amerikanske marked, der havde en forkærlighed for store piber, at produktionen blev stillet i bero, da salget stoppede under depressionen, og at de tilbageværende hoveder først blev færdiggjort og solgt i 1935. Den samme antagelse tilføjer, at firmaet i slutningen af 1940'erne, da det igen henvendte sig til det samme marked, udsendte en version med ændrede proportioner under navnet ODA 835. Ingen af de to påstande er bekræftet af en uafhængig kilde; de er blot en læsning, der stemmer overens med de foreliggende stempeleksempler. Det eneste sikre er, at næsten hele overfladebehandlingen er Shell, og at formen falder i en periode, hvor produktionen af Shell Briar var veletableret.